Surprise! Kendrick Lamars nye album ‘To Pimp a Butterfly’ er ude nu

Det skulle egentlig først være udkommet den 23. marts, men i nat valgte Kendrick Lamar at udgive sit længe ventede nye album, ‘To Pimp a Butterfly’, en uge før tid via iTunes. Nedenfor kan du også streame albummet via Spotify.

Et frustreret tweet fra Anthony Tiffith, chef for Kendricks label, Top Dawg Entertainment, tyder på, at det ikke var meningen, at albummet skulle være sluppet før tid.

Den endelige trackliste afslører, at tunge navne (og tydelige forbilleder for Kendrick) som Snoop Dogg og George Clinton gæster udspillet på henholdsvis ‘Institutionalized’ og åbningsnummeret ‘Wesley’s Theory’.

Bidraget fra den 73-årige funklegende George Clinton (der leverede en seksstjernet koncert på sidste års Vanguard) er en overraskelse, men, som vi påpegede, også helt i tråd med lyden på den fantastiske, funky ‘King Kunta’, som Kendrick slap i weekenden.

På producersiden har blandt andre Pharrell, Flying Lotus, Boi-1da og Kendricks faste samarbejdspartnere Sounwave, Thundercat og Terrace Martin arbejdet på albummet.

Læs også: Hvem vinder årets hiphopkrig – Kendrick, Kanye eller Drake?

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af