George Clinton & Parliament Funkadelic – den fuldbyrdede funkfest

Stikket måtte trækkes ud for at lukke Clintons Vanguard-fest.
George Clinton & Parliament Funkadelic – den fuldbyrdede funkfest
Foto: Henriette Frausing

Som P-funk-mytologien foreskriver, er en af dens vigtigste opgaver at sikre, at alle er ’on the one’, og selv om det kneb lidt for George Clinton at være det med hensyn til klokkeslæt, så var der til gengæld ingen problemer med hensyn til musikken. Som en ceremonimester af en anden verden dirigerede han med sikker hånd sit mere end 17 m/k store orkester, hvis medlemmer flere gange byttede instrumenter, alt imens de opildnede publikum til at deltage i den fest, de ubetvivleligt havde på scenen.

Heldigvis var folk ikke sene til at følge opfordringen, og blev behørigt belønnet med en perlerække af P-funk-klassikere som ’Mothership Connection’, ’One Nation Under a Groove’ og ’Flash Light’, der alle blev leveret med en sådan intensitet, at selv genrens antagonist Sir Nose D’Voidoffunk måtte overgive sig og breakdanse over hele scenen.

Læs også: Klassiker-status: Parliaments funk-mesterværk ‘Mothership Connection’ fra 1975

I det hele taget var det en fornøjelse at se, hvordan Clinton var i øjenhøjde med den samtid, der for længst har omfavnet ham: Ikke blot ved at give plads til bandets yngre medlemmer (deriblandt to af hans børnebørn), men også ved at inkorporere signaturelementer fra hiphoppens verden som call and response og arm waves.

Eneste kritik skal derfor også gå til stage manageren, der var givet den uriaspost at være lyseslukker for den gode fest og udfyldte rollen ved at trække stikket til Clintons mikrofon i desperation over, at bandet ikke var stoppet til den aftalte tid. Et noget uværdigt træk over for en legende, der – med al respekt til Mew – havde været langt bedre placeret som aftenens sidste optrædende.

_MG_9533JPEGstr1
IMG_8536JPEGstr1
IMG_8625JPEGstr1

Koncert. Vanguard.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af