Regner Grastens datter laver amerikansk film med ‘Orange Is the New Black’-skuespiller

Den danske producent Regner Grasten, der herhjemme er kendt som manden bag eksempelvis ‘Krummerne’, ‘Anja & Viktor’-filmene og ‘Hvidstengruppen’, har tidligere prøvet lykken i USA, hvor remaket af ‘Kærlighed ved første blik’, ‘The First Time’, ikke blev den store succes.

Men Grasten er ikke typen, der giver op, og nu prøver han igen med et på papiret væsentligt mere interessant projekt. Grasten skal producere en film om en virkelig sag fra New York i 1964, hvor 37 mennesker bevidnede, at en sort kvinde, Kitty Genovese, blev knivstukket, voldtaget og dræbt, uden at nogen af dem ringede efter hjælp.

Regner Grastens datter, Puk Grasten, forvandlede i 2012 historien til en otte minutter lang kortfilm under titlen ’37’, som handlede om, hvad der skete hjemme hos to af vidnerne den berygtede nat. Og det er altså den kortfilm, som nu skal blæses op til spillefilmlængde, skriver Indiewire. Det bliver Puk Grastens debutspillefilm.

Med i castet er Samira Wiley, der er kendt som Poussey i ‘Orange Is the New Black’. Og så er far og datter Grasten tilmed ikke de eneste danske elementer. Asger Hussein, en amerikansk baseret producer bag film som ‘Precious’, skal producere filmen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af