Der er efterhånden godt kog i gryden under Soundcloud, der presses af pladeselskaber, interessentgrupper for musikere og på den anden side af musikere, der bare gerne vil have lov at dele deres værker.
Seneste horn i siden på Soundcloud kommer fra britiske PRS, Performing Rights Society for Music, der mener Soundcloud skal betale en licens for at operere i Europa.
Nærmere bestemt drejer tvisten sig om en liste på 4.500 numre på Soundcloud, som PRS mener, bryder deres medlemmers rettigheder. De har bedt Soundcloud fjerne dem, hvilket Soundcloud har imødekommet delvist ved at fjerne i alt 250 numre. Det skete blandt andre for Eloq.
Det er langt fra nok for PRS, der ifølge BBC, vil trække Soundcloud gennem retten og forlange at få udbetalt royalties.
Soundcloud ærgrer sig over, at søgsmålet kommer samtidig med, at de er i forhandlinger med PRS og at beslutningen strider mod mange af medlemmernes ønsker.
Læs også: Soundcloud lukker Eloqs konto over copyright-stridigheder