Pædofilijokes og Hitler-vitser: Mød verdens groveste komiker

Man skal ikke lade sig sig snyde af amerikanske Anthony Jeselniks tilforladelige ydre.

Bag de dybblå øjne og nedenunder den perfekt olierede frisure gemmer der sig et sort sort sind. I hvert fald rent humormæssigt. Jeselnik er elsket (og ikke mindst hadet) for sin ekstremt grove jokes, der blandt andet har gjort ham uvenner med hele New Zealand på grund af en hyldest til hajer, efter en newzealandsk mand var blevet spist af en hvid haj. Det er sjovt, hvis man kan tåle det – og ikke tilfældigvis kendte ham manden der.

Pædofilijokes går hånd i hånd med Hitler-vitser i Jeselniks univers, og selvom det måske kan lyde, som om det hele bare er én lang jagt på chok-reaktioner hos publikum, er det faktisk ikke tilfældet. Det er groft og raffineret på samme tid. Selvom man ret hurtigt regner Jeselniks ‘formel’ ud – et relativt straight setup med en ekstremt kontroversiel punchline – så er det helt og aldeles umuligt at gætte sig frem til, hvor Jeselniks jokes ender henne.

Og denne uforudsigelighed er komikerens helt store trumfkort. Han leger simpelthen med os tilskuere og har hele vejen fuld kontrol. Det er både skræmmende og skide sjovt.

I samarbejde med Netflix har Jeselnik for nyligt udgivet standupshowet ‘Thoughts and Prayers’, og hvis man er på udkig efter et show der kan teste ens egne humorgrænser, ja så har man her den helt perfekte kandidat. Her er showets trailer:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeselnik har tidligere udgivet albummene ‘Shakespeare’ og ‘Caligula’, som kan findes på diverse streaming-tjenester og bestemt er et lyt værd – hvis man tør.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af