Fem stiltips du kan tage med fra Scorsese og Jaggers 70’er-serie ’Vinyl’

70’erne var fyldt med for langt hår og brede slips, men årtiet bød også på flere stilgreb, der stadig gør tiden til en elsket inspirationskilde for designere i dag.

Hvis du ikke er gået i gang med at se Martin Scorsese og Mick Jaggers nye tv-serie ’Vinyl’ endnu, så foreslår vi, at du kommer i gang. Serien er ikke blot et interessant tilbageblik på musikscenen i New York i årene omkring 1973, men i høj grad også et studie i 70’ernes markante stil, der fortsat sætter sit præg på flere kollektioner i dag.

Godt nok viser ’Vinyl’ også tidens mindre heldige stilvalg som mændenes hang til korte frisure, der burde være trimmet tre uger tidligere, og brede slips, men der er andre af tidens hippieefterladenskaber, der let kan glide ind i din sommergarderobe, ligesom den netop overståede københavnske modeuge viste, at inspirationen også er tydelig i flere af efterårets kollektioner.

Generelt var det et sexfyldt årti, og det afspejler ’Vinyl’-garderoben med masser af hud, halvgennemsigtige materialer og en blanding af stramme og løse silhuetter. Androgyniteten var også i højsædet, når mænd iklædte sig samme stramme, blomstrede skjorter og bukser med svaj, som kvinderne, før glamstilen tog tendensen endnu længere.

Vi har samlet de fem stærkeste 70’er-tendenser fra ’Vinyl’.

Pladeselskabschefen Richie Finestra med sin kone, Devon, i 'Vinyl'
Pladeselskabschefen Richie Finestra med sin kone, Devon, i ‘Vinyl’

1. Svaj i bukserne

Som ’Vinyl’ viser kunne svajet i trumpetbukserne dårligt blive stort nok. Både hos herrerne og kvinderne og på jakkesætsbukser og jeans. Tiden bød også på buksedragter og smækbukser, der selvfølgelig stadig havde svaj.

I sommerkollektionerne er det også en af de tydeligste 70’er-tendenser, der dyrkes af alle fra Gucci, AggerFlachs og Acne Studios til highstreetmærker som H&M, Weekday og Monki.

svaj_AggerFlachs_SS16
AggerFlachs

 

svaj_AcneStudios_men-ss16
Acne Studios

Devon og Birgitte Hjort Sørensens karakter Ingrid i 'Vinyl'
Devon og Birgitte Hjort Sørensens karakter Ingrid i ‘Vinyl’

2. Løse bluser og kjoler

Devon, der er gift med hovedpersonen, pladeselskabsbossen Richie Finestra i serien, bliver godt nok forsømt af sin mand, men til gengæld får hun lov til at spankulere rundt i nogle af tidens flotte løse og lette kjoler og bluser.

Veninden Ingrid, der spilles af Birgitte Hjort Sørensen, viser også stilen, hvor trøjerne ofte havde lange stofstropper, der blev bundet i sløjfer på brystet. Silketørklæder blev også bundet om halsen, som især Gucci tog til sig på catwalken til deres SS16-præsentation.

Gucci
Gucci

Det afslappede look er oplagt til sommerens festivaller og fås hos mærker som Louis Vuitton, Raquel Allegra, Topshop, Chloé, Marc Jacobs og John Galliano.

Louis Vuitton
Louis Vuitton
Miu Miu
Miu Miu
Chloé
Chloé

'Vinyl's Devon med et par klassiske 70'er-solbriller
‘Vinyl’s Devon med et par klassiske 70’er-solbriller

3. Store briller

Mange stilelementer blev skruet op på max i 70’erne – også brillerne. Især hos kvinderne var der smæk på solbrillerne, som Devon også beviser i ’Vinyl’. Mændene dyrkede aviatorbrillen, gerne i guld som også var matchede de tynde guldkæder, der kiggede frem under de godt nedknappede skjorter.

Overdimensionerede solbriller har været fremme mange gange siden, og i år har Ray-Ban også en tynd guldudgave deres aviator-model, mens kvinderne finder ekstra volume hos for eksempel Chloé, Dolce & Gabbana og Valentino.

Gucci
Gucci
Gucci
Gucci

Lidt blomsterprint på kontoret hos American Century i 'Vinyl'
Lidt blomsterprint på kontoret hos American Century i ‘Vinyl’

4. Blomsterprint

Et af de tydeligste levn fra 60’ernes hippiebevægelse, der stadig holdt fast i starten af 70’erne, før punken for alvor gjorde sit indtog, var blomster. I ’Vinyl’ pryder de som oftest skjorter og kjoler, men sås også på tasker, som detaljer på bukser og på tørklæder.

I dag er det primært kvindekollektionerne, der spreder blomsterglæde, selv om Guccis vilde sommertøj naturligvis havde masser af blomster til herrerne også. Ellers er det Isabel Marant, Marc Jacobs, Topshop og Zara, der tager kvinderne med ud i engen.

Ganni
Ganni
Gucci
Gucci

Richie Finestra i åbningsscenen af 'Vinyl'
Richie Finestra i åbningsscenen af ‘Vinyl’

5. Kæmpe kraver

Ud over buksernes enorme svaj, så er det nok kraverne på skjorter og jakkesæt, der først tydeliggør årtiets stil i løbet af ’Vinyl’s første minutter, hvor vi møder Richie Finestra i sin bil. Godt nok har han en nogenlunde almindelig polo på, men kraven på den brune læderjakke, når næsten helt ud til skuldrene.

En af de A&R-ansatte på 'Vinyl'-pladeselskabet American Century
En af de A&R-ansatte på ‘Vinyl’-pladeselskabet American Century

Som den diametrale modsætning til diskrete buttondown-skjorter under en sweatshirt blev flipperne dengang accentueret af halvåbne skjorter og nonchalant smidt ud over jakkesættets matchende store kraver.

Selv ikke Guccis sommerkollektion har helt vovet af genoplive de kæmpe skjorteflipper, men flere brands hylder alligevel 70’er-tendensen med store kraver på læderjakker og blazere. Tjek for eksempel Miu Miu, Dolce & Gabbana, J.W. Anderson og Marc Jacobs.

Miu Miu
Miu Miu
Céline
Céline
Asger Juel Larsen
Asger Juel Larsen
J.W. Anderson
J.W. Anderson

Læs også: Vores anmeldelse af ’Vinyl’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af