DEN NYE KÆRLIGHEDSSANG. Den største årsag til, at datingprogrammer som ’Bachelorette’ og ’Gift ved første blik’ er så ekstremt populære, er måske, at de minder os om en tid før swipekulturen.
For en stund er udbuddet af potentielle partnere ikke den svulmende overflod, Tinder frister med, men radikalt indskrænket. Valget af ægtefælle er overladt til eksperterne.
Programmerne sælger en nostalgisk fantasi om en skærmfri verden: I ’Bachelorette’ ser vi ingen doomscrolle, men mennesker, der fordriver ventetiden med kortspil, bøger og lange samtaler. Som om kærligheden først bliver mulig igen, når algoritmen forsvinder.
Det er også den drøm, som gennemsyrer Bisses ’Yin og yang’. Her er forelskelsen endnu ikke helt affortryllet af datinglivets evige forhandlinger om, hvad man er for hinanden. Den er et eventyr, man kaster sig ud i – ikke en tvivl, man skal overvinde.
Smaskforelsket
Eller sådan er det i hvert fald for sangens jeg-fortæller. Man kan nærmest høre hormonerne bruse gennem blodet, når introens liflige klavertema får selskab af trompet og klarinet, der slynger sig om melodien som frodige vinranker.
Fra allerførste strofe er Bisse i gang med at glorificere sin date: »Hun hedder Eva, og hun har sikkert gode gener«, lyder det med en – formodentlig utilsigtet – reference til ’Euphoria’-skuespilleren Sydney Sweeneys omdiskuterede jeans-reklame.
Ikke nok med, at Eva er retfærdig, kritisk, smuk og ærlig. Hun er også tilpas woke og elsker tilmed at vandre, dj’e, danse og læse biografier om Malcolm X. Hun har kort sagt hele pakken. Og allerede efter andet vers, hvor de har været »på kirkegården den første dag i våren / som var det i en roman«, fornemmer man, at Bisse er faldet pladask for hende.
Det sjette kærlighedssprog
Det er som taget ud af en højromantisk opera, hvor den mindste berøring er nok til at antænde en forelskelse så intens, at heltetenoren overmodigt springer op på det høje c og går døden i møde for sin elskede.
Selvom Bisse – der netop er blevet anticastet som Siegfried i en nyfortolkning af Richard Wagners maratonopera ’Nibelungens ring’ – har en nasal klang milevidt fra idealet i opera, er der alligevel noget ridderligt over hans måde at synge på.
Små emojiudvekslinger bliver til store kærlighedserklæringer: »Og jeg sendte hende en sælhund / og hun sendte mig pindsvin / og jeg svarede med et sol og kram«, bræger han i et højstemt toneleje. Men gradvist indfinder tvivlen sig: »Og hun svarede med ingenting / og nu tænker jeg på, om hun er ordblind«. Man fornemmer, at hans kamp nærmest er tabt på forhånd.
Kærligheden skal nok sejre
For ak, Eva er knap så overbevist om, at deres møde var skæbnebestemt. »Det er casual dating«, siger hun i omkvædet. Et uforpligtende situationship. Selvom Bisse forsøger at slå det hen, er det tydeligt, at ordene rammer ham lige i solar plexus. For der er absolut intet casual over den måde, han ustoppeligt gransker deres relation på.
Til sidst tager desperationen over. Febrilsk leder han efter det mindste fællestræk, de kan knytte sig til: »Hun er klimarådgiver inde i kommunen / og der mødes vores veje igen / for jeg var med i miljørådet på Kirke Saaby skole i 1999«. Vores helt er ved at miste grebet.
Det er vanskeligt for en gammeldags romantiker at navigere i et datingmarked, hvor mulighederne synes uendelige, og fristelsen til at swipe videre altid er til stede. Er alt håb ude for den forpligtende kærlighed? Måske. Men Bisse giver ikke op.
’Yin og yang’ slutter, som den begyndte: Den eventyrlige klaverintro vender håbefuldt tilbage som outro. Dagene bliver ved med at gry, og romantikken nægter at dø. Måske er det netop derfor, Bisses håbløst bedagede forelskelse føles så befriende besværlig i en tid, hvor alt andet kan optimeres.
Læs alle artikler i serien ‘Den nye kærlighedssang’ HER.