Der er fuld fart på Kwamie Liv for tiden. En ny ep er på vej, mens hun den 11. maj nu giver koncert på Jazzhouse – og hvor utroligt det end lyder, er det faktisk den første danske koncert med den dansk/zambiske sangerinde som hovednavn.
Kwamie Liv er netop vendt tilbage fra sin stærke optræden på branchefestivalen by:Larm i Oslo. Her fremviste hun materiale fra sin kommende ep, og derfor kunne man også nemt forestille sig, at der bliver præsenteret ny musik til koncerten i Jazzhouse. Med på scenen kommer i øvrigt et større live-følge af musikere, der tidligere har spillet sammen med Mø, The Asteroids Galaxy Tour og Phlake.
Den nye ep skulle egentlig have landet en gang i marts, hvor vi desværre stadig venter på en officiel releasedato.
Koncerten præsenteres i samarbejde med kulturlaboratiet Prxjects by Mercedes Benz og Fame Bear.
Kwamie Liv
Onsdag den 11. maj
Jazzhouse
Billetpris: 195 kr.