Roskilde Festival: Blick Bassy gav fortællinger fra en fransk fortovscafé i junglen

Der var røgfyldt og dystert på Gloria, da en klagende croon brød ud af mørket. Stemmen tilhørte Blick Bassy, der iklædt blå sparkedragt, orange gigantsmykke og flyverbriller var rejst fra Frankrig med hjertet fuld af musikalske fortællinger fra sit hjemland, Cameroun.

Med sig havde han en cellist og en synth- og basunist, der kyndigt leverede stemningsfulde jazzede, bossa nova-inspirerede klange og udsvævende synthflader til det Devendra Banhart-klingende lydunivers, der blidt løftede røgsløret og omfavnede det tætpakkede telt.

Et fusionsunivers af fortællinger fra alle Camerouns kulturer og generationer. Selv om det oftest skete på bassa (Bassys modersmål), var det for de uindviede alligevel let at forstå, takket være det nærvær, de blev fortalt med.

Den blide opbygning af det timelange sæt, der momentvis gav plads til et par rytmiske, dansable afbræk, havde dog svært ved at få det spillerum, det krævede. Dels sørgede et råkaglende publikum for, at stemningen havde svært ved at nå ud over de forreste rækker, og dels var lydbilledet ikke altid lige velafvejet. Men med det talent, Bassy og hans spillemænd udviste, skal hverken publikum (selv om de brutalt druknede den smukke ‘Ndjé Yém’) eller mindre lydkiksere gøre dem mere uret end som så.

Trods turbulens formåede Bassy at tage os med på en rejse. Det ene øjeblik føltes det, som om vi befandt os på en upbeat, jazzy og hip fransk fortovscafé med numre som ‘Wap Do Wap’, mens vi det næste blev taget helt ind i den afrikanske regnskov med klagende eksperimenter og eksotiske fuglelyde.

Men uanset tid og sted blev vi holdt i hånden af Bassys soulfulde, melankolske og vidtspændende røst, og de fortællinger, han kærligt delte med os. Enden på historien bestod af en enkelt engelsk frase og det ubestridte, catchy og medrivende højdepunkt: ‘One Love’.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.