TopGunn skal snart i retten i Aarhus. Sangeren er blevet tiltalt for vold, det skriver Ekstra Bladet i dag.
Det drejer sig om en episode i Aarhus’ natteliv, hvor TopGunn i følge et nyt anklageskrift skulle have »slået en ung kvinde i ansigtet med en knytnæve og trukket hende i håret«. Kvinden var på det givne tidspunkt 18 år gammel.
Episoden fandt sted tilbage i februar, og Ekstra Bladet har været bekendt med den siden da, men har først offentliggjort historien i dag, da der altså nu foreligger et officielt anklageskrift mod TopGunn, som bliver tiltalt efter straffelovens paragraf 244.
Der foreligger pt. ingen officiel udmelding fra TopGunns lejr.