Koblingen ligger lige for: ‘Stranger Things’ virker som en scifi-retro-version af ‘Twin Peaks’ med lige dele uhygge, desperation og charme, hvor der sker underlige ting i skoven.
Derfor ligger det også lige til højrepoten, at mashupkunstneren Prom Queen har kogt temaet fra ‘Stranger Things’ sammen med Angelo Badalamentis ‘Laura’s Theme’ fra ‘Twin Peaks’ til en sælsom stuvning af uhygge og tiltrækningskraft.
Selvom ‘Twin Peaks’ efterhånden har mange år på bagen, så er begge serier snart lige aktuelle, da ‘Twin Peaks’ vender tilbage i 2017 – ligesom ‘Stranger Things’ gør.
Tjek i øvrigt nogle af Prom Queens melankolske, surfercool covernumre af alt fra Britney Spears til David Bowie.
Læs også: Lørdags-zen: Kanye elsker Kanye plus Svampebob Firkant-temaet er et sublimt match