Skal man tro den bærende metafor i tredje sæson ’Skam’, ender det skidt for romancen mellem Even og Isak. Spørgsmålet er bare hvor skidt?
Allerede i anden sæson refererede ’Skam’-bagkvinde Julie Andem til Baz Luhrmanns ’Romeo + Juliet’ fra 1996, da William pressede Noora til at erkende, at hun havde følelser for ham, foran et akvarium til en fest. I Lurhmanns film ser Leonardo DiCaprios Romeo og Claire Danes’ Julie hinanden første gang gennem et akvarium i en overdådigt romantisk balscene. Williams frisure, attitude og insisterende kærlighedserklæringer er heller ikke helt ulig DiCaprios Montague.
Det viste sig dog bare at være lidt høje knæløft. Isaks sæson har skamredet ’Romeo + Juliet’, fra de helt eksplicitte referencer til de mere subtile.
I klippet ’Even’ fra 10. oktober ser Isak videoen, hvor Even bliver interviewet om sin film om Putin og Captain Americas forbudte kærlighedsaffære og fremhæver Baz Lurhmann som sin yndlingsinstruktør. »Han laver episke kærlighedshistorier, mand!«, svarer han, da hans kammerat hævder, at det bare er klichéfyldte historier, hvor hovedpersonen dør. »Hovedpersonen må jo dø, ellers er kærlighedshistorien ikke episk«, tilføjer han.
Et par dage efter spotter Isak Even i skolegården, tilsat Radioheads ’Talkshow Host’, som er et vigtigt ledemotiv til Romeo-figurens rå side hos Baz Lurhmann, og Even rocker da også en cool slo-mo-DiCaprio-stil komplet med cigaret bag øret. Siden ser Isak som bekendt ’Romeo + Juliet’ på computeren i sengen, er stærkt medrevet under scenen, hvor DiCaprio og Danes kysser i poolen foran hendes hus, og fælder sågar en tåre under den tragiske slutning i kirken, hvor de elskende dør efter en række fortrydelige forvekslinger.
Eskilds Amme-potentiale
Men det stopper ikke her. Både ’Romeo + Juliet’ og tredje sæson ’Skam’ bruger flygtigt montagesekvenser med dramatiske dokumentariske optagelser i starten af fortællingen. Isak og Even afbrydes, just som de skal til at kysse for første gang, ligesom Romeo og Julie gør det i filmen. En kostumefest spiller en vigtig rolle i begge historier (om end ’Skam’s maskerade er noget mindre pompøs end festscenen hos Lurhmann!), og mens Even er klædt ud som Gud i ’Skam’, er Julie klædt ud som engel i filmen.
Så har vi naturligvis poolscenen, hvor Even og Isak kysser under vandet, og Craig Armstrongs/Des’rees ’Kissing You’ kører på lydsiden som i filmen. I begge historier skaber den forbudte kærlighed endvidere splid med vennerne, for Romeos ven Mercutio kigger undrende på ham, da han første gang fornemmer, at Romeo har tankerne andetsteds – ikke ulig Jonas – og Mercutio bliver tilmed dræbt som følge af konflikten.
Da Even og Isak i klippet ’Samme tid et helt andet sted’ kysser og hygger i sengen, filmes de ovenfra på samme måde som Romeo og Julie i et intenst øjeblik på Julies værelse, efter Romeo har været i skududveksling.
Og så er der de mere spekulative: Romeo bliver bandlyst fra Verona efter at have slået sin fætter Tybalt ihjel, og med Evens aktuelle fraværdsstil er der i hvert fald lagt op til en lignende bandlysning fra Hartvig Nissen (og måske er han allerede blevet smidt ud af en anden skole tidligere?). I begge historier spiller religion desuden en vigtig rolle – i ’Romeo + Juliet’ er en præst en væsentlig rådgiver for dem begge, og ’Skam’ flyder over med religiøse motiver.
Og har Eskild ikke totalt potentiale til at blive Ammen, som i ’Romeo + Juliet’ er den fortrolige medsammensvorne, der som den eneste Capulet-affilierede kender til den lyssky romance?
Endelig er der præstens famøse replik: »These violent delights have violent ends«. Nå nej, det er en anden serie.
Et liv uden psykisk syge
Det ender selvfølgelig grimt for Romeo og Julie i fortællingen, som Baz Lurhmann vist nok har baseret på en forfatterfilejs ved navn Shakespeare. Julie tager gift for at kunne foregive at være død, men da hun så vågner, har Romeo taget rigtig gift og er rigtigt død, og så dræber Julie sig selv og falder om i hans arme.
Så skal Even og Isak dø sammen, som i den største kærlighedstragedie af dem alle? Det vil nok være at tage munden for fuld og referencelegen lidt for bogstaveligt, og ’Skam’ er ikke en serie, der slår en hovedperson ihjel. Men dør Even? Det er ikke usandsynligt.
Flere ’Skam’-nørder, heriblandt den anbefalelesesværdige norske Instagram-profil Skamoveranalysering, har gættet på, at Even gemmer på mørke hemmeligheder. Den gådefulde Even Bech Næsheim dukker ret pludseligt op på Hartvig Nissen, og Isak undrer sig over, at han er 97’er, hvilket antyder, at Even har været ude af gymnasiesystemet et år.
Kæresten Sonja (der har kendt ham siden barndommen) advarer ham under udklædningsfesten om at drikke for meget, og i samtalen med Isak fra i fredags slår Even defaitistisk fast, at man kun kan undslippe sine tanker ved at dø.
»Hjernen er alene«, siger han med en reference til det norske band deLillos sang af samme navn, som handler om angst og depression: »Jeg råber om hjælp, selvom jeg ved, at ingen vil høre mig«, som det lyder. Sangen bliver i øvrigt også brugt i den norske ungdomsfilm ’Mannen som elsket Yngve’ (’Mig og Yngve’ på dansk), som handler om den populære teenagedreng Jarle, der forelsker sig i den nye dreng i klassen, Yngve.
Even flirter i det hele taget med dødsmytologi. »I don’t sleep cuz sleep is the cousin to death«, skriver han på sin tegning med hilsen til hans og nu også Isaks yndlingsrapper Nas. Også to andre referencer er nedslående. I ’Samme tid et helt andet sted’ vågner Isak op uden Even, som Kirsten Dunst vågner op på fodboldstadion uden Josh Hartnett i Sofia Coppolas ’The Virgin Suicides’, en film, der handler om unge kvinder, som begår selvmord uden anden konkret årsag end eksistentiel spleen og romantisk dødsdrift.
Og cykelscenen i klippet ’21:21’ synes både at henvise til førnævnte ’Yngve’ og Joachim Triers ’Oslo, 31. august’, hvor hovedpersonen Anders kører bag på en fremmed piges cykel i en kort lykkestund. Anders er depressiv – og ender med at tage livet af sig selv.
I klippet ’Pause’ falder snakken på Isaks mor, og Isak slår fast, at hans liv er bedre uden psykisk syge mennesker omkring ham. Even slår kort, men sigende, blikket ned.
’Skam’ vil aldrig blive det samme
Even skjuler noget, men spørgsmålet er, om han lider af depression på den sympatiske, selvudslettende måde som Anders i ’Oslo, 31. august’, eller om han er en udspekuleret, psykopatisk svindler a la Casper Rieper-Holm.
Hans forhold til film kan antyde det sidste. »Jeg tror, livet er som en film. At man kan være instruktør i sit eget liv«, siger han til Isak, og pool-episoden er jo netop et eksempel på dette: Even, der iscenesætter en scene fra ’Romeo + Juliet’, tilmed efter at have brudt ind i en fremmed families hus og løjet om det for Isak.
Ender Even med at begå selvmord, vil ’Skam’ aldrig blive det samme. Pludselig vil det blive en serie, hvor karakterne kan dø. Går de den vej, vil Julie Andem formentlig forløse det lige så sublimt, som hun gør med det meste andet, men alligevel er der en grund til at håbe, at Even & Isak-tragedien udfoldes på en mindre skala.
En af ’Skam’s store kvaliteter er netop, at den handler om de – i det store billede – små problemer, der føles som altafgørende i ens eget liv. Den har fanget det bedste fra ’Beverly Hills’ ved at tage de unge karakterers liv seriøst, sætte vigtige temaer i spil og samtidig have blikket for de underholdende intriger og har kombineret det med en realistisk skandinavisk ramme, hvor dramaerne ikke har behov for at blive pustet op eller forceret (okay, lad os lige se bort fra bandeopgøret i sæson 2 i dagens anledning).
Vi behøver ikke et Toni-Dylan-øjeblik, for ’Skam’ tager de almengyldige førsteverdensproblemer inderligt seriøst, mens en stor del af seriens ’skam’ netop består i, at karaktererne (særligt Noora i sæson 2) godt ved, at verden brænder omkring dem, mens de selv har det rimeligt greit og går mest op i kosegruppa, vors og busrulning.
En sigende detalje
Med sæson 3’s fokus på homoseksualitet har serien lagt mere tyngde i disse førsteverdensproblemer end nogensinde før – og der er således ikke brug for dødsfald til at hæve indsatsen.
Samtidig bør det, ’Romeo og Julie’-referencer eller ej, være lidet overraskende, hvis Isak og Even ikke lever lykkeligt til deres dages ende. ’Skam’ dyrker nemlig ingenlunde de traditionelle, overfladiske lykkelige slutninger, men de gode indre slutninger for deres hovedkarakterer. Eva slog op med Jonas, men trådte i karakter som et selvstændigt individ, og mens Noora og William nok fik deres klassiske romcom-moment og en lykkelig London-slutning i anden sæson, kom det hurtigt til at stå klart, at forholdet var uholdbart. Det vigtigste var, hvad de indså om sig selv undervejs.
På den måde maler serien effektivt gråtoner i de hollywood’ske glansbilleder. Også Isak vil finde sig selv – og acceptere sin seksualitet – uden at det nødvendigvis betyder, at kærligheden med Even sejrer.
Og for nu at slutte, hvor vi startede, er den mest sigende detalje om seriens forhold til ’Romeo + Juliet’ nok, at både Radiohead- og Des’ree-scenen afbrydes pludseligt af henholdsvis Isaks fake-fling Emma og den lille pige ved poolen, inklusive et brat, demonstrativt brud med musikken.
’Skam’ dyrker referencerne, men ikke pladderromantisk. Den puster myterne op, men punkterer dem også, så de passer til en helt almindelig hverdag på et helt almindeligt gymnasium i Oslo.
Men bliver replikken »I long to die« sagt med dirrende stemme og blodsprængte øjne i næste klip, tager jeg alt i mig igen.
Læs også: Anmeldelse af ‘Skam’ sæson 3 afsnit 4
Læs også: Titlen på ‘Skam’ er en afgørende nøgle til at forstå serien – og en hel generation