Før Oscar-showet: Ruth Negga er årets stjerne på den røde løber

Når Oscar-uddelingen sætter filmverdnen på den anden ende søndag nat dansk tid, vil Ruth Negga være en af de stjerner, som indtager showet fuld af forventning. Filmen ‘Loving’ har nemlig sikret hende en Oscar-nominering i kategorien for bedste kvindelige hovedrolle.

Men allerede før hun rammer de bløde sæder i Dolby Theatre, ville alle øjne være rettet mod hende. Negga er nemlig også denne award seasons store gennembrud på den røde løber. Den irsk-etiopiske skuespiller er blevet et stilikon, og amerikanske Vogue tog hul på 2017 med hende på forsiden.

Vi ser nærmere på, hvad der har gjort Ruth Negga til en stilfuld stjerne.

Ruth Negga i Valentino
Ruth Negga i Valentino (Foto: Getty Images)

Det kendetegner hendes look

Ruth Neggas stil er først og fremmest autentisk og krydret. Med en sans for vintagedesign og interesse for mode ved hun instinktivt, hvad der klæder hende. Romantiske Valentino-kjoler, 70’er-referencer, puffede skuldre eller vige ærmer er nøgleord.

For eksempel bar hun en hvid Valentino-kjole ved premieren på ‘Loving’ i Beverly Hills, som med sine vige 70’er-ærmer og romantiske vintageudtryk klædte hende rigtig godt.

Ruth Negga i en kjole lavet af Nick Caves kone, Susie.
Ruth Negga i en kjole lavet af Nick Caves kone, Susie. (Foto: Phillip Faraone/Getty Images)

Et andet eksempel på hendes begejstring for vintagelooket og puffede skulderdetaljer var den blomstrede Susie Cave-kjole, som Negga poserede i under årets BAFTA Tea Party.

Ruth Negga i Marc Jacobs
Ruth Negga i Marc Jacobs (Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

En af grundene til Neggas stilmæssige opblomstring det seneste år er hendes samarbejde med stylisten Karla Welch, der startede med en flot sort, broderet kjole fra Marc Jacobs under filmfestivalen i Cannes sidste år.

»Hun har elsket tøj og bladret i magasiner, da hun voksede op. Vi er sjældent uenige om noget. Det er ikke noget med at prøve 100 ting for at finde noget. Hun ved instinktivt, hvad hun føler sig godt tilpas i«, har Welch fortalt Vogue.

Ruth Negga i Valentino
Ruth Negga i Valentino (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Det kan hendes stil

Med sine lange kjoler beviser Ruth Negga, at det tildækkede look også er sexet. Hun er nemlig sjældent ude på at stjæle opmærksomhed i et afklædt look. I stedet er hendes stil ofte underspillet og pirrende.

Da InStyle Magazine holdt fest sammen med Hollywood Foreign Press Association, mødte hun op i en lyserød sag fra Valentino, som med sine lange ærmer og gulvlængde dækkede hende fuldstændig – kun halsen, skoene og hænderne var synlige.

Ruth Negga i Givenchy
Ruth Negga i Givenchy (Foto: Jemal Countess/Getty Images)

Det gør hun godt

Med sine 35 år er Ruth Negga en skuespiller, der udstråler selvtillid og modenhed. På den røde løber poserer hun med rank ryg, ligner en dronning i sit outfit og bærer de fine vintage-detaljer med stil og personlighed.

Da hun poserede på den røde løber ved Gotham Independent Film Awards var Valentino skiftet ud med et andet stort modehus, og med røde læber, bare skuldre og hånden i siden strålede Negga i en sort kjole fra Givenchy, men forblev tro mod vintagedetaljerne med kjolens frynser ved brystet.

Ruth Negga i Gucci ved Governors Awards sidste år
Ruth Negga i Gucci ved Governors Awards sidste år (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

»Jeg var tidligere bekymret for, at hendes stil ville pege i mange retninger, men hun har en tilstedeværelse og fysik, der giver liv til tøjet«, har stylisten Karla Welch sagt til Vogue om Neggas evne til ikke at lade designerkjolerne overskygge sin egen udstråling.

Læs også: De bedste looks ved Brit Awards – og Stormzy som du aldrig har set ham før

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af