Nonames solskinsvarme vibe druknede i regnen på Roskilde Festival

Festivalkoncerter kan være ubarmhjertige, hvis ydre faktorer påvirker det, der foregår på scenen.

Da Noname gik på, stod det ned i stænger, så det krævede en ekstraordinær indsats af den amerikanske r’n’b-rapper/sanger at genskabe den tilbagelænede, solskinsvarme vibe, der præger hendes fremragende album, ’Telefone’, fra sidste år – og som havde klædt et mere intimt koncertrum end Apollos widescreen-festscene.

Ikke desto mindre var Fatimah Warner et charmerende bekendtskab, der fremfor at køre souldiva-stilen virkede rolig, nærværende og afvæbnende i mødet med publikum (flere gange rungede høje grin ud over pladsen), samtidig med at hun var skarp på mikrofonen. Som da hun fik publikum med på at råbe »fuck bitches, get money«, for så pludselig at flippe betydningen på hovedet og give det et feministisk twist ved at vende det til »fuck players, get money«.

Bakket op af et tremandsband, der håndterede guitar, bas, trommer, elklaver og smooth backingsang, skabte hun en venskabelig og mellow stemning blandt det talstærke publikum, der dog manglede nogle mere olmt groovende uptempo-numre til for alvor at få rystet mere varme i kroppen.

Til gengæld kunne man lune sig ved de gyldne key-rundgange, der blev strøet ud over de sjaskvåde festivalgængere på numre som ’Reality Check’, ’Diddy Bop’, ’Forever’ og den afsluttende ’Yesterday’.

Men det var så også det, for efter 35 minutter hoppede Noname og musikerne tilbage i tørvejr, hvor de trods klapsalver og tilråb forblev. På en måde var det passende, i forhold til hvor meget materiale hun på nuværende tidspunkt har, men det var også – for koncerten som helhed – lidt i underkanten til, at man var 100 procent tilfredsstillet.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival