Hvem bedre til at spille tennishistoriens mest berygtede hidsigprop end Shia LaBeouf, der ligeledes er kendt for sine uforudsigelige udfald?
På papiret er det en perfekt casting, danske Janus Metz har fået i hus til sin ambitiøse spillefilmdebut, ‘Borg vs. McEnroe’ (dansk titel blot ‘Borg’) om de to legendariske tennisstjerner og deres episke Wimbledon-finale i 1980. I rollen som den svenske mester Björn Borg ses Sverrir Gudnason, der blandt andet har kunnet ses i en anden dansk instruktørs svenske film, Per Flys ‘Monica Z’.
Metz slog igennem med Armadillo og har siden blandt andet instrueret et afsnit af ‘True Detective’ sæson 2, men det skal blive særdeles interessant at se, hvordan han løfter sin første færd ud i et langt fiktionsformat.
‘Borg’ får dansk premiere 14. september.
Læs også: Anmeldelse af Shia LaBeouf, manden ikke værket