Palmspree fester i flere dage
I et lille kælderlokale på Nørrebro har musik-, kunst- og designinteresserede i fire år kunnet dyrke deres nørdegen i butikken/galleriet Palmspree. Det fejrer folkene bag med to dages minifestival, hvor der begge dage er kolde øl, eksotiske drinks og dj-set og live-shows med danske og udenlandske navne.
4 Year Birthday Celebration Days
Torsdag den 7. og fredag den 8. september
Palmspree
Læs mere om festen på Facebook
Karrusel rammer Odense
Så er det igen tid til den årlige Karrusel-festival, der med et hav af stærke danske musiknavne som Noah Carter og AV AV AV spreder sig over tre dage i Odense: Startfesten torsdag, Gadefesten fredag og Finalefesten lørdag.
Karrusel
7.-9. september
Odense
Læs mere om festivalen på Facebook
Disco-tastisk efterfest til LCD Soundsystem
I denne uge giver James Murphy og hans gendannede LCD Soundsystem-slæng koncert i Store Vega hele tre aftener i træk med deres nye album ’American Dream’. De festinciterende newyorkere spiller torsdag til lørdag, og fredag er der tilmed arrangeret fornem efterfest i Ideal Bar lidt rundt om hjørnet. LCD Soundsystem varemærke er en blanding af dance, disco og punk, og efter koncerten står to af Danmarks største disco-nørder i form af Vinnie Who og Christian d’Or klar til at servere hits og sjældenheder fra pladetasken.
LCD Soundsystem: Efterfest
Fredag den 8. september
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook (nederst)
Asfaltbal i Kødbyen
På otte år har Mesteren & Lærlingen etableret sig som lidt af en festinstitution i Kødbyen med sin løsslupne blanding af tilrøget slyngelstue og chillet hiphophule med kvalitetsbevidste pladevendere. Og fredag markeres mærkedagen med et gedigent asfaltbal om eftermiddagen, inden festen rykker inden døre kl. 22.
Pt. kan man både se frem til en af landets fornemmeste stålhjulsakrobater i skikkelse af Tue Track, dj-kollektivet Pladevennerne og koncert med Shatter Hands i selskab med ordoriginalen Khal Allan.
Mesterens 8 års fødselsdag
Fredag den 8. september
Mesteren & Lærlingen
Læs mere om festen på Facebook
Flødesoul i Nordvest
Igennem længere tid har eventet ’Fest i Nordvest’ pustet nyt liv i det ellers lidt hengemte københavnerkvarter. Lørdag blændes der op for endnu en udgave, hvor aftenens hovedattraktion – udover r’n’b-og hiphopglade dj’s og kulørte lamper – er koncert med det danske flødesoul-projekt M.I.L.K.
Fest i Nordvest
Lørdag den 9. september
Glentevej 70A, København
Læs mere om festen på Facebook
Alsidig aften på Bakken
Lørdag er der lagt i ovnen til en alsidig aften på Bakken, hvor konceptet Club Fairytale Abuse står bag aftenens udskejelser. Man kan således se frem til koncerter med indierockgruppen Collider og det nye synthwave-projekt Tettix Hexer, mens dj-pulten håndteres af Rebecca Molina, Astrid Sonne og Villads Klint.
Club Fairytale Abuse
Lørdag den 9. september
Bakken
Læs mere om festen på Facebook
Elektroniske lækkerier i Boxen
Et af de mest interessante elektroniske labels herhjemme er Echoterm, dannet i 2016 af Courtesy og Mama Snake fra Apeiron Crew. Lørdag står de for underholdningen i Culture Box’ største sal, hvor man udover Mama Snake kan opleve Rune Bagge og Ibon og Schacke, mens pladebutikken Percy Records styrer løjerne i Black Box.
Culture Box Present: Ectotherm + Percy Records
Lørdag den 9. september kl. 23
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København
Læs mere om festen på Facebook