George R.R. Martin står bag ny fantasy-serie for HBO

George R.R. Martin står bag ny fantasy-serie for HBO
George R.R. Martin

Vi er nok mange, der helst så, at George R.R. Martin fokuserede al sin energi på at få skrevet ‘Game of Thrones’-bøgerne færdige. Men den aldrende og megasuccesfulde forfatter, som er kendt for sit sløve arbejdstempo, har tydeligvis andre planer.

Det er netop annonceret, at Martin i samarbejde med den tidligere HBO-præsident Michael Lombardo skal agere executive producer på HBO’s kommende serieadaptering af den prisvindende sci-fi’ og fantasy-roman ‘Who Fears Death’.

‘Who Fears Death’ er en coming of age-fortælling om pigen Onyesowu, der lever som udstødt i det postapokalyptiske Nordafrika. Her skal hun ud på en mindre dannelsesrejse, som blandt andet kræver, at hun besejrer sin forhadte troldmand-far og påtager sig rollen som profet for sit undertrykkede folkeslag, mens hun også skal lære at kontrollere sine egne magiske evner.

Fantasy-satsningen er stadig i udviklingsfasen, men ser ud til at blive endnu et højprofileret fantasy-drama, hvilket er gået hen og blevet kanalens specialitet efter ‘Game of Thrones’ og ‘Westworld’.

Læs også: Vores største ønsker til Emmy-uddelingen på søndag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af