1. ’Atlanta’ skal sejre på komediefronten
Alt var muligt i multitalentet Donald Glovers uforudsigelige webserie, der med udgangspunkt i historien om en retningsløs ung mand, som bliver manager for sin talentfulde rapperfætter, legede frit og frydefuldt med formaterne og genrerne: Den var både slackerserie, magisk realisme med flyvende biler, social satire og vanvittig og vanvittigt sjov komedie.
’Atlanta’ er oppe imod en ligeledes eksperimenterende sag som ’Master of None’ samt garvede travheste som ’Veep’, ’Silicon Valley’ og ’Modern Family’. Men Glovers innovative dramedy fortjener alle de priser, den kan få.
2. Og ’Stranger Things’ på drama
Kategorien for bedste dramaserie er, vanen tro, særdeles konkurrencebetonet. Nye hypede serier som ’The Handmaid’s Tale’, ’Westworld’, ’This Is Us’ og ’The Crown’ konkurrerer med sikre kort som ’Better Call Saul’ og ’House of Cards’.
Men det bør være Duffer-brødrene og Netflix, der skal kaldes for scenen for at modtage prisen for ’Stranger Things’. Det var en serie, Netflix helt bevidst undlod at bruge kræfter på at lancere, men på rekordtid blev den 80’er-nostalgiske fortælling om en flok nørdede tweens søgen efter deres forsvundne ven et populærkulturelt fænomen.
’Stranger Things’ var fuld af kærlighed, intelligent, velspillet og forbandet spændende – især holdt op mod den noget mere kølige ’Westworld’.
3. Standout-afsnit fra ’Black Mirror’ bør hyldes
Sidste år vendte ’Black Mirror’ tilbage med hele seks afsnit, hvoraf flere var regulære genistreger. Det, der især synes at stå tilbage i den populærkulturelle bevidsthed, er den følsomme kærlighedshistorie ’San Junipero’. Her spiller Mackenzie Davis en genert ung kvinde, der i en lille strandby i 1987 forelsker sig i den mere selvsikre Kelly (Gugu Mbatha-Raw). Men kender man Charlie Brooker, ved man også, at det ikke er så simpelt, som det tager sig ud, og ’San Junipero’ udvikler sig i vildt overraskende, eksistentielt mavepustende og emotionelt slagkraftige retninger.
Netflix har taget sig den frihed at indstille afsnittet i kategorien ’bedste tv-film’, hvor det blandt andet konkurrerer med ’Sherlock’-afsnittet ’The Lying Detective’ og HBO-filmen ’Wizard of Lies’. Valget burde være nemt.
4. Giv en pris til den hårdarbejde mor – Pamela Adlon i ’Better Things’
I begyndelsen var det let at afskrive serien fra Louis C.K.’s mangeårige samarbejdspartner Pamela Adlon, ’Better Things’, som en ’Louie’ light, der både ville gøre sig lystig over Hollywood, kærligheden og familien
Men efterhånden fandt den sin fokus og blev en særdeles bevægende og sjov fortælling om at være midaldrende alenemor til tre på hver deres måde krævende piger. Troværdigheden og humorens kvalitet er ikke mindst Pamela Adlons fortjeneste, for hun inkarnerer hovedrollen med et imponerende bredt spænd, fra uimodståelig deadpan til stor empati.
Adlon har formentlig ikke en chance i kampen mod Julia Louis-Dreyfus fra ’Veep’, som har vundet de sidste fem år i kategorien bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie. Hun har vel ikke plads til flere statuetter på kaminen. Sharing is caring, Julia.
5. At være robot eller ej – Jeffrey Wright i ’Westworld’
(Spoiler alert!). Det kræver en skuespiller af en vis kaliber fuldstændigt overbevisende at spille en mand, der er robot, men ikke selv ved det. Og gøre det på en måde, så seeren – når de genser visse scener med den nye viden i baghovedet – fanger de små hints undervejs. Jeffrey Wright er simpelthen blændende, og hans præstation som robotprogrammøren Bernard var noget af det bedste og i sidste ende mest hjerteskærende ved HBO’s ’Westworld’. Hans medspiller Sidse Babett Knudsen var da også vældigt imponeret.
I kategorien bedste birolle i en dramaserie er John Lithgow dog nok favorit for ’The Crown’, mens David Harbours store seriøse gennembrud i ’Stranger Things’ heller ikke skal underkendes. Ingen af delene ville være ufortjent. Men den største præstation leveres nu af Wright.
6. Nicole Kidmans comebackår skal sluttes med maner
HBO-miniserien ’Big Little Lies’ var drevet af et fænomenalt cast, og det er svært at fremhæve én frem for de andre. Men skal man alligevel gøre det, tilfalder æren Nicole Kidmans portræt af en stærk og selvstændig kvinde, der ligger under for sin mands uhyggelige voldsdomæne.
Kidman har haft et fantastisk år med store roller i blandt andet ’Top of the Lake’ og Sofia Coppolas ’The Beguiled’, men højdepunktet er rollen som Celeste, der har svært ved at indse, at hun er nødt til at tage affære over for sin tikkende bombe af en mand (Alexander Skarsgård).
Reese Witherspoon er dog også nomineret i kategorien for bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie eller tv-film, og man kan frygte, at de udligner hinanden. Og så står Carrie Coon (’Fargo’), Felicity Huffman (’American Crime’), Jessica Lange (’Feud’) og Susan Sarandon (også ’Feud’) klar i kulissen.
7. Kate McKinnon og alle de andre
’Saturday Night Live’ har det seneste års tid især fået opmærksomhed for de knuselskelige gæsteoptrædener fra Alec Baldwin som Donald Trump og Melissa McCarthy som ekspræsidenttalsmand Sean Spicer.
Men på ’SNL’s faste hold er der Kate McKinnon og alle de andre. McKinnon har simpelthen funny bones i særklasse, hvilket bevises, når hun gang på gang får sine medskuespillere til at bryde sammen af grin under live-sketchene. Hun har da også fået et filmgennembrud det seneste år i film som ’Ghostbusters’ og ’Girls Night Out’, dog med blandet held.
Hun fortjener imidlertid sin anden Emmy, men det kan blive svært, for hun konkurrerer blandt andet med ’SNL’-kollegerne Leslie Jones og Vanessa Bayer.
8. En pris til tv’s ondeste kvinde – Ann Dowd i ’The Handmaid’s Tale’
Det er meget fristende at pege på den charmerende Eleven-skuespiller Millie Bobby Brown fra ’Stranger Things’ som bedste birolleskuespillerinde i en dramaserie. Men hun skal nok få masser af chancer for at hjemtage Emmy’er, og vi kunne virkelig godt unde altid gode Ann Down at hjemtage sin første Emmy-pris.
61-årige Dowd er isnende uhyggelig som Aunt Lydia i ’The Handmaid’s Tale’, en kvinde, der er så indoktrineret i det patriarkalske system, at hun opfører sig værre end mændene selv. Down har også gjort en uforglemmelig figur i den i år afsluttede ’The Leftovers’, så alt i alt: Op på podiet med hende.
9. Og en pris til tv’s grimmeste tandsæt – David Thewlis i ’Fargo’
Den uden sammenligning mest mindeværdige figur i ’Fargo’ sæson 3 var David Thewlis’ på overfladen så høflige forbryderenigma V.M Varga. Bag den te-elskende tweed-facade gemte sig en bulimi-ramt slange, der ingen midler skyede for at nå sine mål. Og ’Harry Potter’-skuespilleren gav den hele armen med det klammeste tandsæt på tv nogensinde.
I kategorien bedste mandlige birolle i en miniserie/tv-film konkurrerer han mod andre stærke kræfter som Alexander Skarsgård fra ’Big Little Lies’, Bill Camp og Michael K. Williams fra ’The Night Of’ og Stanley Tucci fra ’Feud’. Thewlis er dog dem alle overlegen.
10. Eminent instruktion – Jean-Marc Vallée i ’Big Little Lies’
Selv hvis man ikke har været stor fan af den franskcanadiske instruktør Jean-Marc Vallées film som ’Wild’ og ’Dallas Buyers Club’, må man tage hatten af for hans HBO-miniserie ’Big Little Lies’, velsagtens hans største bedrift i karrieren.
Han fortjener at vinde Emmy’en for bedste instruktion af en miniserie på grund af sin stilsikre fortælling, der flot opererer med adskillige synsvinkler, holder en god balance mellem melodrama og drama og slutter af med en ekstremt velkomponeret finale. ’Fargo’s Noah Hawley og ’The Night Of’s James Marsh og Steve Zaillian er også i spil, men Vallée bør vinde for sin seks timer lange, intrikat opbyggede historie.
Læs også: Emmy Awards: Tre kæmpe skuffelser blandt de nominerede – og tre glædelige overraskelser