‘Labans jul’: DR2’s adventskalender for voksne er ur- og tragikomisk
Efterlivet som julekalender-stjerne er ikke kønt. Et års storhed og mange års efterfølgende glemsel i skyggen af nye Pyrus’er, Puk’er og nåsåer’e. Henvist til indkøbscentrets tarvelige torv-scene, hvor der skal slides og slæbes hele december foran et hardcore publikum af hvinende møgunger. Sådan et liv lever Carsten aka julekalendernissen Laban (Peter Frödin) i DR2’s adventsjulekalender for voksne, ’Labans jul’.
Serien er et stykke veloplagt meta-satire over underholdningsbranchens nådesløse cyklus, og om hvordan man manøvrerer med selvrespekten hængende i en tynd lamettatråd. Med undertitlen ’En juletragedie’ aner man, at Laban igennem fire adventssøndage skal gå grueligt meget igennem.
Det starter ellers julehygget nok. Carsten er centernisse i Rødovre Centrum på 16. år efter succesen som Laban i julekalenderen ’Laban og Sirius’. Her tøffer han rundt i udtrådte gummitræsko og guffer klejner fra Føtex’ bageriudsalg, flirter med Maja (Marie Askehave) i informationen og drikker en fadøl eller to i centrets bowlinghal efter endt arbejdsdag. Altid med kuglepennen klar i lommen, hvis en af ungerne vil have en autograf.
Det vil de bare ikke rigtigt mere. Det har centrets kontante leder (Tina Gylling) også bidt mærke i – så nu har hun hyret det unge YouTube-fænomen Victor (Martin Høgsted), der samtidig er aktuel som nissen Abel i TV 2’s (fiktive) julekalender. At Høgsted spiller med i TV 2’s faktiske julekalender i år, ’Tinkas Juleeventyr’, bidrager kun yderligere til seriens meta-spin.
»Der er en ny nisse i byen«, konstaterer Carsten sammenbidt med sit komisk overdimensionerede overbid, og konturerne til et godt, gammeldags westernopgør, hvor den bedste centernisse må vinde, tegner sig fra start. Men kan den klassisk teatertrænede Carsten overhovedet konkurrere med den digitalt indfødte Victor, der snap’er hurtigere, end en hest kan rende, har børnene i sin hule hånd fra start og bejler skamløst til Maja?
Multikunstneren Nikolaj Steen, der blandt andet også er musiker, producer og skuespiller, er idemanden bag ’Labans jul’. Han har skrevet serien i fællesskab med Mads Rosenkrantz Grage (’Yes No Maybe’, ’Muskelsvindler’) og har selv instrueret de fire afsnit.
Som i de bedste øjeblikke i Steens instruktørdebut ’Oldboys’ (2009) er ’Labans jul’ stilfærdigt vittig med et strejf af (jule)tristesse. I titelrollen som den forsmåede Laban/Carsten udfolder Peter Frödin et imponerende og urkomisk mimikarsenal, du aldrig bliver træt af at kigge på. Frödin har til rollen anlagt lokumsbrætskæg a la 1990’erne, og når han tager nissehuen af og strøer fingrene igennem den let latterlige permanent-frisure, udstiller han subtilt karakterens forfængelighed såvel som stolthed.
Martin Høgsted har i den opblæste Abel/Victor ikke helt så mange strenge at spille på. Han er en øretæveindbydende douche. Komplet med hipstertophue og beskidte scoretricks. Men den rolle spiller han også til ulidelig perfektion. I øvrige roller ses også Kristian Halken (der spillede hovedrollen i Nikolaj Steens ’Oldboys’) og Bodil Jørgensen. Halken spiller Labans gamle nissekollega Sirius, mens Jørgensen tilføjer vanligt bid som Sirius’ no-bullshit-kone, der giver Laban tørt på: »Du skal ikke komme med dit julepis til mig, du«.
Ingen kan sætte folk på plads som Bodil Jørgensen.
Med Rødovre Centrum som skæv julekalenderkulisse skaber Steen og Grage et originalt serieunivers, der samtidig er let at leve sig ind i. Alle kender den forlorne og ferske følelse, der indfinder sig, når man træder ind i et indkøbscenter. Især ved juletid, hvor blandingen af højtalermuzak og mekaniske nisseudstillinger blot understreger stedets afglans af virkeligheden uden for svingdøren.
Det mikrokosmos har Laban befundet sig i 16 år. Ankomsten af den nye nisse Abel tvinger ham til at se sandheden i øjnene. Og hvem ved. Måske kan en gammel nisse stadig lære nye tricks?
Kort sagt:
’Labans jul’ er en tragikomisk, meta-adventsjulekalender med en urkomisk Peter Frödin i centrum for løjerne.
Anmeldt på baggrund af de to første afsnit.