AJ Tracey gav en lektion i rå, upoleret grime-kultur

De fleste hiphopkoncerter i 2017 bar præg af, at genren er gået væk fra klassisk rap og over til at bruge mere sang, autotune og, i visse tilfælde, mumle-lyde og adlibs. Derfor er der oftest et ret dominerende backtrack, hvor vokalen kører for fuld udblæsning, uanset om rapperen siger noget ind i mikrofonen eller ej. Man er blevet vant til et koncertformat, der er halvt playback.

Men det er der vist ingen, der har fortalt den britiske grime-rapper AJ Tracey.

For da han gæstede Lille Vega tirsdag aften, var det med et hiphopshow på den klassiske måde: En dk, en backup-rapper, AJ Tracey selv og intet andet. Rapperen stod alene med sin mikrofon, uden hjælp fra vokalspor eller noget andet.

Det gav faktisk koncerten en form for intensitet, der efterhånden er sjælden. Grime-håbet måtte virkelig vise sine evner, især fordi hans flow på mange sange er ekstremt hurtigt. Men fra startnummeret ’LA4AWEEK’ til den tordnende afslutter ’Thiago Silva’ leverede AJ Tracey og backup-rapperen Ets upåklageligt. Der var ingen svipsere, og de to rappere havde en god dynamik på scenen, hvor de hele tiden accellererede hinanden op til højere niveauer.

De obligatoriske moshpits opstod helt naturligt, og hele koncerten føltes lidt som en af de ulovlige fester, der startede grime-genren – især da AJ Tracey bad om at få slukket lyset, og da han freestylede over en lang række beats, som hans dj serverede. »Jeg er vokset op med grime«, fortalte han publikum, og det kunne man mærke på koncerten. Det var en rå, upoleret omgang London-kultur.

Til gengæld kunne sangene ikke lade være med at miste en del af nuancerne, når det hele skulle leveres live af to rappere, der rasede igennem de hurtige flows. Det var stedvis svært at fornemme, hvornår et vers sluttede og omkvædet begyndte, og omkvædene fra sange som bangeren ’Pasta’ blev ikke helt så store, som de kunne være blevet.

Til gengæld fungerede det godt, at der var et par afbrud i koncerten, hvor AJ Tracey og hans dj fik sat gang i publikum ved at spille Skepta-sange, Lil Uzi Vert og Playboi Carti. Men det understregede måske også en lille smule svagheden ved rapperens eget show: At sangene nogle gange druknede lidt i tekniske magtdemonstrationer.

Men primært var det befriende at se en rapper kaste sig frygtløst ud på scenen og simpelthen vise, hvad han kan med sine stemmebånd og en mikrofon. Det lod også til at begejstre publikum, som mestendels bestod af ret unge drenge, der glædeligt tog imod grime-lektionen.

Det er et tegn på, hvor indflydelsesrig UK-scenen er blevet herhjemme, at selv et mindre navn som AJ Tracey kan tiltrække en større skare dedikerede fans en tirsdag aften i december. Mange af dem kunne endda lange passager af rapperens ikke ukomplicerede tekster. AJ Tracey kvitterede fremmødet med en koncert så rå og kompromisløs som grime-genren selv.

Læs også: It’s a UK-ting: 10 rappere, der definerer britisk rap lige nu