Supreme har netop igangsat forårets hype-maskineri med offentliggørelsen af forårs- og sommerkollektionen. Udover en lang række stærke streetwear-items, rummer den traditionen tro et potpourri af random ting, der gør det svært ikke at trække lidt på smilebåndet.
Igen udgør mærkets accessories kollektionens halvobskure højdepunkter, heriblandt en flippermaskine, en kajak med tilhørende redningsvest samt en økse, kopper, en hjelm og tennisbolde med det ikoniske bokslogo, der kan få de fleste kids til at stille sig i kø.
Der er også mere anvendelige ting som de populære bæltetasker, skuldertasker og rygsække.
På tøjfronten kommenterer Supreme atter på USA’s ustabile politiske landskab, som tidligere hvor de har drillet Donal Trump.
Denne gang er hoodies og jakker præget af Martin Luther King og hans mest berømte sætning, ‘I have a dream’. Også en hoodie med ‘Illegeal business controls America’ har fundet vej til kollektionen sammen med jakkesæt, en denimjakke med patches og meget mere.
Hele kollektionen sætte til salg i Supreme-butikkerne på torsdag, imens brandets webshop genåbner med de nye varer den 22. februar.
Du kan se hele kollektionen hos Supreme.
Læs også: Mød Instagram-katten der giver modedyr helt ny betydning