‘Red Sparrow’: Jennifer Lawrence lægger krop til slåskampe, tortur og klamme tilnærmelser
I den rå, post-sovjetiske spionthriller ’Red Sparrow’ spiller Jennifer Lawrence en primaballerina i Bolsjoj-balletten, der, efter en kvalmeinducerende ulykke på scenen, tvinges til at droppe dansekarrieren og i stedet blive agent for den russiske efterretningstjeneste. Med speciale i forførelse, selvsagt. Og med tyk russeraccent.
Hvis det ikke var, fordi ’Hunger Games’-instruktøren Francis Lawrences film var baseret på en ganske populær og kritikerrost romantrilogi skrevet af en tidligere CIA-agent, ville det være det letteste at affeje ’Red Sparrow’ som forvrøvlet b-films-fyldfoder med et mudret spionplot. Hvilket den også er. Det var sidste års ’Atomic Blonde’ også, hvilket jeg dog ikke lagde den til last, så længe Charlize Theron brækkede knogler på skurkene og nedlagde kvinder i det berlinske natteliv anno 1989.
’Atomic Blonde’ er ’Red Sparrow’s coolt løsslupne og mere velklædte kusine. Jennifer Lawrences ballerina/forførelsesagent ville blive slået i gulvet i første runde over for Therons MI6-agent.
Hvad Lawrences karakter Dominika Egorova måske mangler i toptrænet råstyrke og lavpraktisk håndgemæng-træning, har hun til overflod i snu hvem-narrer-hvem-forståelse og emotionelt motiv. Lige under det tunge pandehår gnistrer Lawrences øjne af viljestyrke og tålmodig hævntørst.
Da hun brækker benet og må droppe balletkarrieren, mister hun og hendes invaliderede mor (Joely Richardson) deres økonomiske grundlag. Her træder onkel Vanya (spillet dejligt slesk af Matthias Schoenaerts med et strejf af Vladimir Putin) lynsnart til og tilbyder Dominika en gylden mulighed: Hun skal forføre en skurkagtig oligark – og i processen ombytte hans telefon med en anden.
Men før hun ved af det, tvinger den vommede Ustinov sig oven på hende og påbegynder en voldtægt. Først midt i akten ankommer den lovede beskyttelse og skærer halsen over på ham. Blodet fosser ud over Dominikas afklædte krop og farver hende, ja, blodrød. En yderst brutal scene, der sidder i baghovedet på en filmen igennem.
Ud over at være et rystet voldtægtsoffer er hun også et kompromitteret vidne til en tophemmelig efterretningsmission. Onkel Vanya har hende i sin hule hånd og tvinger således Dominika til at påbegynde egentlig agenttræning som ’spurv’: en særlig enhed, der er specialiseret i forførelse og psykologisk manipulation af fjenden. Og kan dirke låse op i et snuptag. Jeg sagde jo, det var et forvrøvlet plot.
»Den kolde krig sluttede aldrig«, konstaterer Charlotte Rampling i rollen som den sadistisk-pædagogiske forstander på spurve-skolen. Hun mestrer som vanlig tvetydighedens balancegang. Det ene øjeblik beordrer hun – foran hele klassen – den mest skrøbelige, kvindelige elev ned på knæ for at udføre fellatio på en homoseksuel fjende af staten for det næste selv at ægge eleven med blide strøg op ad låret og berøring af hendes bryster. Jo, Rampling har stadig (glimt i) øjet for de kontroversielle roller.
Efter endt træning på »luderskolen«, som hun selv så malende beskriver det, kastes Dominika ud på mission, og filmen skifter spor til en egentlig spionthriller, hvor russiske og amerikanske (dobbelt)agenter hiver og trækker i plottrådene, så det kan være svært helt at følge med. Kort fortalt er der en muldvarp i Moskva med venskabelige forbindelser til Joel Edgertons flinkfyrs CIA-agent Nash. Nash og Dominika mødes først en hel time inde i filmen (der med sine 2 timer og 19 minutter er alt, alt for lang), hvorpå katten-efter-musen-forførelsesspillet tager sin begyndelse.
Jennifer Lawrence lægger i ’Red Sparrow’ ublufærdigt krop til både slåskampe, tortur, klamme chef-tilnærmelser og (unødvendigt rå) voldtægtsscener i en sådan grad, at det virker påfaldende. Med snitsår, åbent benbrud og sæbeøjne kæmper hun sig viljefast igennem spionverdenens prøvelser. For hvad? Et romantisk forhold til en mand, tænker du måske. Nej, for at kunne passe på sin syge mor, såmænd.
Den emotionelle krog hang jeg med på hele filmen igennem.
Kort sagt:
At Jennifer Lawrence faktisk lykkes med at spille en forhenværende russisk primaballerina turned forførende spion og i øvrigt flankeres af veloplagte biroller fra Charlotte Rampling, Mary-Louise Parker og Matthias Schoenaerts, udligner det faktum, at ’Red Sparrow’ spiller som en lidt gammeldags koldkrigsthriller med sine forvrøvlede spion-plottråde og unødigt udpenslede voldtægtsscener.