Mylo

Mylo er en ung mand fra det skotske højland. Han debuterede i 2003, og allerede nu aspirerer han til titlen for årets album. Mylo hedder han, og begejstringen for denne plade kan hverken skjules mellem linierne, eller lader sig komprimere af et tempereret sprog. Dette album gør krav på alle ordbogens superlativer.

Mylo har med ‘Destroy Rock & Roll’ formået at skabe et stilmæssigt konsekvent og helstøbt album, trods en meget mangfoldig brug af den elektroniske musiks genrespektre. Albummet åbner sig for sin lytter som en god aften i byen gør det for den heldige. Roligt og lækkert spadserer vi gennem de lounge/laidback og downbeat orienterede åbningstracks. Herefter løber vi gennem mere, ja nærmest Prince-agtige, house-funky toner, tilsat tørre beats, svedige basgange, frække samples og uimodståelige 80er inspireret synths. I denne forbindelse støder vi også på albummets første
single ‘Drop the pressure’, der har gjort sig heldigt bemærket på de europæiske charts, som får selv de tungeste fødder ud på det vibrerende dansegulv. Som natten, der i sin sidste time bliver mere rolig i sit udtryk, runder Mylo også dette mesterværk af på samme måde som vi startede,
afbalanceret og laidback.

Selvom denne skive er skabt med en dybtfølt forståelse for, og med stor kærlighed til den elektroniske musik, i en usædvanlig bred forstand, er den ikke decideret nyskabende. Det laver dog ikke om på, at ‘Destroy Rock & Roll’, ifølge denne anmelder, er et af de absolut bedste elektroniske udgivelser i 2004.