No More Prisons

Hip-hop var oprindeligt de urbane massers råb om omverdenens opmærksomhed på hverdagens uretfærdigheder begået mod de svageste i samfundet. I dagens bling-bling jungle drukner de få politiske udgivelser ofte i en guldkæder og bævrende baller, der scorer selvmål på samlebånd for den amerikanske borgerretsbevægelse. Den sorte mand er reduceret til en stereotyp gryntende, kvindeundertrykkende og ignorant ‘coon’, der kun har kapacitet til at ernære sig ved kriminalitet.

Det var med ovenstående i baghovedet at det uafhængige “Coast to Coast” produktionskollektiv Raptivism i 2000 lancerede kompilationen “No More Prisons”. Som titlen antyder er pladens 17 spor en kommentar til det nationale amerikanske fængselssytem, der pt. er den hurtigst voksende industri i USA med ca. 2 mio. logerende og et budget i omegnen af 700 mio. dollars.
Albummet er et kludetæppe af forskellige produktioner med relativt ukendte undergrundsrappere , der lyrisk har fælles udgangspunkt i kritik af fængselssystemet. Af kunstnere der siden 2000 har markeret sig på den internationale scene er Dead Prez nok de bedst kendte. Desuden optræder legendariske “The Last Poets”, der med afrocentrisk rytmisk pre-poetryslamming var stærkt medvirkende til hiphops fødsel tilbage i de tidligste 1980-ere.
Pladens lyd bringer minder om en tid hvor R’n’B og Dancehall endnu ikke havde så stor indflydelse på produktionerne, og hvor støvede beats samt gamle samples var i højsædet. Der er rigtig mange gode numre som f.eks. titelnummeret af Hurricane, der med edderdryppende lyrik og tungt beat retter sønderlemmende kritik af profitdrivende forretning på bekostning af menneskeskæbner. Vinia Mojica, som de fleste nok kender fra samarbejdet med Mos Def og DJ Hitek, leverer en mere stilfærdig og inciterende kommentar i selskab med The Last Emperor på nummeret Evolution. Vurderet som helhed er det sjældent at kompilationer holder så højt et overordnet niveau som “No More Prisons”. Limen er først og fremmest agiteren for en fælles sag, men Raptivism har formået at skabe en rød tråd ved at samle et hold virkeligt talentfulde rappere bakket op af velgennemtænkte produktioner.

I dag (22.03.04.) følger Raptivism op med “No More Prisons Part II”, der som ekstra service også indeholder Part I. Dette sker ifølge selskabet for at minde verden om at kampen fortsætter trods stigende uretfærdigheder og uligheder inden for fængselsindustrien. I denne anledning bidrager bl.a. Lil’ Dap fra The Gangstarr Foundation, Dead Prez og Krumbsnatcha.
Desværre er part II kvalitetsmæssigt ikke i nærheden af etteren. De fleste lyriske budskaber udspringer fra samme kilde, men den produktionsmæssige konsistens og sammenhæng er væk. Samtidigt skæmmer rappere som Crooked Letters pladen med direkte dårlige præstationer. Det virker også som om at Raptivism har manglet materiale i det DJ Shame bidrager med to kedelige remix’ af numre fra den foregående kompilation.
Nogle af af de eneste lyspunkter er nummeret “Locked” med Zion I og det korte meget velproducerede “Letter To Omniponent” med Saigon. Begge rappere er endog overordentligt spændende nye skud på Raptivisms stamme, der er værd at holde øje med fremover. Den tidligere Rawkus rapper Shabaam Shadeeq, der dog for tiden selv sidder og rusker i Clinton Correctional, giver også et hæderligt bevis på sine rapfærdigheder med “Trap Me In”, men han er langt fra storformen.

Alt i alt er Part II en skuffende efterfølger til et godt projekt, men toeren er som bekendt altid dårlig. Derfor lander den overordnede bedømmelse på tre som middeltal.