I starten af maj annoncerede Florence + the Machine et nyt album ved navn ‘High as Hope’. Med denne annoncering fulgte en imponerende gæsteliste: Den følsomme r’n’b-komet Sampha, jazzinnovatøren Kamasi Washington, sangskrivertalentet Tobias Jesso Jr., den elektroniske troldmand Jamie xx – og en relativt ukendt skikkelse ved navn Kelsey Lu.
Men hvem er denne Kelsey Lu? Hun er en klassisk trænet cellist fra New York. I stedet for at spille Haydn, Vivaldi eller Prokofiev, har hun dog kastet sig over at skrive sine egne sange – og det er ikke just rondoer eller cellosuiter.
Kelsey Lus nyeste single, ‘Shades of Blue’, er et godt eksempel på, hvad hun kan. Sangen, der i videoudgaven først starter omtrent fem minutter inde, er nok hendes mest poppede nummer hidtil, men man skal ikke forvente en hitliste-banger.
I stedet har vi at gøre med et fortvivlet break-up-anthem af stærkeste kaliber. Et følelsesmættet hook binder det hele sammen, og Kelsey Lus sjælfulde stemme spiller smukt over for skæve, eventyrlige arrangementer, hvor celloen også får lov til at slå gnister.
‘Shades of Blue’ er et interessant nummer, men sammenlignet med resten af hendes musik kunne den lige så godt være en Ariana Grande-sang. Lus 2016-udgivelse ‘Church’ er en meget mere abstrakt skabning, der på ingen måde lader sig skrive ind i en bestemt bølge.
Åbningsnummeret ‘Dreams’ starter med lyden af nogle celloer, der bliver stemt. Man behøver ikke at have set mange symfoniorkestre eller strygerkvartetter live for at kunne genkende den lyd. Men så pludselig, mens denne lyd bliver ved med manifestere sig i baggrunden, begynder vi så småt at kunne høre nogle mere komponerede fraseringer på celloen.
Lyden af at stemme celloen bliver gjort til atmosfærisk underlægning for hele sangen, der næsten kunne lyde som noget moderne klassisk, inden Kelsey Lu åbner munden. Langsomt gør hun sin vokale tilstedeværelse tydelig. Hun starter diskret, og hun bliver gradvist mere frembrusende i sit udtryk i løbet af sangen. Men hun fremstår også skrøbelig, da det musikalske univers, hun befinder sig i, er så minimalistisk. Det er genial åbning til en alt for overset ep.
‘Church’ består udelukkende af Kelsey Lus stemme, hendes cello og en loop-pedal. Selv om et minimalistisk udtryk står centralt i ep’ens univers, føles det som om, der bør være andet end blot en cello. Men Lu udforsker instrumentets fulde register, og celloen bliver både spillet med fingrene, buen og andre metoder. Det føles som om, hun har et ensemble med en række forskellige instrumenter med sig. Men nej, det er vitterligt bare celloen.
Kelsey Lu er vokset op som Jehovas Vidne. Hun blev slået af sine forældre, og de prøvede at forhindre hende i at gå til musikundervisning. Da hun var 18 år gammel løb hun hjemmefra og tjente penge som stripper og weed-dealer. Senere fik hun job som model, da Levi’s ledte efter en »etnisk kvindelig cellist«. Derefter begyndte hun at indspille ‘Church’ i en katolsk kirke – til dels et oprør mod hendes forældre, der nægtede hende adgang til kirker.
Kelsey Lu har alle dage set musik som hendes eneste værktøj til at kunne flygte og udtrykke sig i en verden, der har gået imod hende. Hendes musik udtrykker et væld af følelser. Hendes livshistorie er fascinerende, og hendes musik reflekterer det. Lu har bevist, at hun både mestrer det poppede og det mere avant-garde, med ‘Shades of Blue’ som forsmag på en kommende udgivelse burde hendes karriere for alvor begynde at tage fart.
Læs også: Hold øje med 1010 Benja SL: Gospel-inspireret popmusik til en ny generation