Duncan Lloyd

De fleste er af den opfattelse, at det var Paul Stanley og Ace Frehley, der slap bedst af sted med det, da de fire medlemmer af Kiss i 1978 udgav hvert sit soloalbum. Det er årsager som disse, der gør, at vi spidser ører, når guitarister disker op med solokunster, selv om de grelle eksempler på dem, der har tabt jordforbindelsen herved, er mange.

Maxïmo Park-guitarist Duncan Loyds har indspillet hovedparten af solodebuten ‘Seeing Double’ helt selv, og selvom man sagtens kan høre, at han har sin hverdag i Maxïmo Park, så har disse melodier mere til fælles med amerikanske 90’er-indieikoner som Guided By Voices, Sebadoh og Fugazi. Dog uden at blive ligeså skramlet, fordi produktionen er tør og stram. ‘Seven Letters’ og ‘You Are Partly to Blame’ er ypperlig slackerpop, mens den mutte ‘Nightfly’ er underskøn tristesse.

Sådan forløber det med gennemgående gode sange, der dog til tider også tenderer det banale, men der er noget befriende uforpligtigende over det hele, uden at der gives for meget plads til pjat og pjank. Det er sådan her den tidligere Blur-guitarist Graham Coxon bør støbe sine soloalbum, hvis han vil drive det til mere end det halvlunkne.