Samphas intime r’n’b blev til en sublim klubfest på Roskilde Festival

Sampha har store evner som sangskriver og producer og mindst lige så stor en stemme. Så live-konceptet burde være simpelt: Skab de bedste rammer for sangen. Men Sampha har også en baggrund i Englands klubmiljø. Derfor var det ikke bare en koncert, man var til, men også en klubfest.

At gå klubvejen virkede umiddelbart som en forkert beslutning. »Feel free to move around a bit more«, sagde Sampha inden ‘Reverse Faults’. Men når sangene er så gode, hvorfor så gøre dem til klubbaskere? Takket være Sampha og bandets ukuelige energi, forstod man dog ideen, og publikum kastede sig hurtigt ud i dans.

‘Plastic 100°c’, der med sine pulserende synthflader ikke er et oplagt klubtrack, blev med et ekstra percussionlag mere dansabel, og den dj-agtige overgang til SBTRKT-samarbejdet ‘Hold On’ understregede pointen. ‘Kora Sings’ var en energibombe smidt på gulvet af Avalon, kun overgået af afslutteren ‘Blood on Me’.

På ‘Without’ mødtes hele bandet ved en trommeopsats og hamrede igennem til stor begejstring for både musikerne og publikum. Der var også plads til stille stunder som den smukke ‘Timmy’s Prayer’, selv om også den havde fået trommetyngde.

Fokusset på festen kostede lidt på intimiteten, da Sampha skulle bruge kræfter på at feste med fra scenekanten, men det er en mindre indvending. Desuden beviste Sampha på ‘Too Much’ og ‘(No One Knows Me) Like The Piano’, at hvis han ville, kunne han have båret hele koncerten kun med sit nærvær, sin fantastiske stemme og sit klaverspil.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Læs også: Hvis publikum kunne bestemme: Ønsker til Roskilde Festival 2019

Læs også: Roskilde Festival: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser