Tirzah synger om følelsesmæssige hårdknuder på dagdrømmende debutalbum
Siden 2013 har Tirzah udgivet små smagsprøver på sit talent i form af de to ep’er ‘No Romance’ og ‘I’m Not Dancing’, hvor titelnummeret fra sidstnævnte i den grad satte hende på kortet over quirky dansemusik. ‘I’m Not Dancing’ var hooket »I’m not dancing / I’m fighting« og sit skrantede, snublende beat en underspillet banger, der hyldede den terapeutiske dansegulvseskapisme.
Tirzah er nu klar til at præsentere sin musik i fuld albumlængde, og hvor ‘I’m Not Dancing’-ep’en var domineret af dystre, klikkende dansebeats, trækker Tirzah Mastin i en mere r’n’b-influeret retning på ‘Devotion’, der er en gennemført, hypnotiserende lektion udi døsigt dagdrømmeri og skarpe, retro-klingende synthlyde.
Albummet er som skabt til hedebølger og alt for varme sommerdage med sine lange, statiske passager, simple melodier og repetitive intrumental-samples, der skaber en følelse af, at tiden næsten står stille. Over de stillestående produktioner ligger Tirzahs søvnige vokal, der med en stærk britisk accent og snøvlende artikulation næsten lyder som en emo-version af Charli XCX – særligt på den fine ‘Guilty’.
På trods af den stillestående stemning er ’Devotion’ stadig et album med alsidige produktioner, der kommer gennem mange forskellige sindsstemninger med karakteristiske melodiske figurer og fine tekster om at være gået i følelsesmæssig hårdknude.
‘Affection’ har en næsten zombie-agtig afmagt over sig, mens ‘Guilty’ med auto-tune-vokal og et smukt strengespil i baggrunden viser en mere sårbar side af Tirzahs univers. Den fine vekslen mellem opgivende, frustrerede afmagtsfølelser og længselsfulde, determinerede sange som eksempelvis ‘Gladly’ bliver kendetegnende for albummet og skaber en musikalsk fortælling om at være giftigt dedikeret til en anden person.
Samtidig er det lykkedes Tirzahs samarbejdspartner og producer gennem flere år, Mica ’Micachu’ Levi, at skabe et musikalsk univers, der på samme måde skifter mellem at være dystert, næsten uhyggeligt og samtidig rummer langt mere opløftende numre som ‘Say When’ og albummets højdepunkt, den fremadstormende ‘Holding On’. Alt sammen foldet ind i delikate 90’er-lyde og elegante akkordprogressioner.
Selv om ‘Devotion’ er et helstøbt og virkelig afbalanceret debutalbum, kan man dog ikke undgå at savne lidt af den popånd, man mødte på ‘I’m Not Dancing’-ep’en og det funklende titelnummer på ‘No Romance’. Døsigheden kammer enkelte gange over i en lidt for tung r’n’b-koger, og Tirzahs luftige stemme ville måske komme mere til sin ret, hvis den fik hjælp af lidt friskere produktioner med mere fremdrift. Man mærker tydeligt på det førnævnte ‘Holding On’, at en af Tirzahs største styrker netop er hendes evne til at lave underspillede pop-bangers med ganske få virkemidler.
Kort sagt:
Tirzah har skabt det perfekte album til hedebølger og alt for varme sommerdage, og med sine lange statiske passager, simple melodier og repetitive intrumental-samples skaber hun en følelse af, at tiden næsten står stille. På trods af den stillestående stemning på ‘Devotion’ er det stadig et album med alsidige produktioner, der kommer gennem mange forskellige sindsstemninger, men af og til savner man lidt af den electropoppede ånd, der kendetegnede hendes første ep ‘I’m Not Dancing’.