Royce Da 5’9, tjek. Joyner Lucas, selvfølgelig. Jessie Reyez, det giver mening.
De officielle gæster på Eminems nye ‘Kamikaze’ er relativt oplagte, men lytter man efter (og læser credits) indeholder surprise-albummet også en ret overraskende gæst: Bon Ivers Justin Vernon, som i dag faktisk også er aktuel med albummet ‘Big Red Machine’ lavet sammen med The Nationals Aaron Dessner.
Vernon dukker op på nummeret ‘Fall’, som dog er tituleret forkert på diverse streamingtjenester. ‘Fall’ og albummets titelnummer har nemlig (efter alt at dømme) skiftet titler, så ‘Fall’ altså hedder ‘Kamikaze’, hvis du lytter inde i for eksempel Spotify.
Sikkert er det dog, at Vernon har lånt sin stemme ud, og han synger omkvædet, det går som følger – det bliver sunget i sin fulde længde i starten, men kommer igen i brudstykker senere steder i sangen
»Can’t hear it coming down the hallway stairs from the parking lot
It’s too loud
Freeze my crown all up in it
Slow fire
Don’t fall on my face
Don’t fall on my faith, oh
Don’t fall on my fate
Don’t fall on my faith, oh
Don’t fall on my fate
Don’t fall on my«.
Læs også: Eminems cover til ‘Kamikaze’ hylder legendarisk hiphopalbum