Deadbeat

Den lækreste tuuunge bas og de mest groooovy elektroniske trommespor. Canadiske Scott Monteith lyder som noget af en rytmisk troldmand, som han overbevisende formår at blande den jamaicanske dub med den vestlige elektroniske musik.

Som var det en forening af dub-guruer som Lee ‘Scratch’ Perry og Mad Professor og britiske elektroniske vidunderdrenge som Darren Emerson (Underworld) eller Alex Paterson (The Orb) i en rus af græs og ens musikalsk forståelse.

I en elektronisk genre, hvor netop det tunge groove er alfa og omega, har Deadbeat altså ramt plet. Et pletskud, der for alvor bliver svedig og besættende i sidste halvdel med numre som ‘Little Town of Bethlehem’ og ‘Time is Passing Slowly’, hvor den udsvævende og organiske dub-lyd virkelig går op i en perfekt enhed med de elektroniske rytmespor, der må havde taget Scott Monteith oceaner af tid at sammensætte.

Nu, hvor forårets sol kun bliver stærkere og varmere, bør Deadbeat finde sin plads ind i byens ghettoblastere og pladetallerkener. Navnet til trods, er pulsen fra Deadbeat på ingen måde død, den skal i stedet nok pumpe blodet ind i de fleste opvarmede hjerter og højtsvævende hjerner.