Papa Erotic er eminent frontfigur i Fraads’ dramatiske hiphopunivers
Første gang, jeg hørte hiphopduoen Fraads, blev jeg øjeblikkeligt betaget af den relaterbare humor, David Engelbrechts knitrende trapbeats og den idiosynkratisk skæve, lettere jazzede levering fra rapper Papa Erotic.
Som jeg fortsatte med at lytte til dem, begyndte en underlæggende melankoli langsomt at blive en tydeligere del af deres musik, og med deres anden ep kulminerer det i, at skyggesiden nu er i fokus, mens komikken er blevet mere selvpinende og har fået en mere perifær plads i universet – men den er der skam stadig.
Papa Erotics skæve flow lød mindede mest af alt om charmerende nervøsitet, men på ‘Fryys’ lyder det fra første nummer, singlen ‘Sku vi ta noget?’, af eksistentiel angst. Der er faktisk lidt Lil Peep over nummeret, der er en af gruppens mest melodiske præstationer hidtil.
Når Papa Erotic spørger »Sku’ vi ta’ noget?« i omkvædet, er det ikke lyden af en festabe, der gør oplevelsen endnu vildere gennem rusmidler. Det er lyden af en person omgivet af dæmoner, der søger til stoffer for at kunne holde sin tilværelse ud. Nummerets sidste minut er et dramatisk instrumentalt crescendo efterfulgt af den ensomme lyd af et plask. Det er en vovet måde at afslutte et hiphopnummer på, men dramaet virker.
Dæmonerne bliver nævnt direkte i teksten på andet nummer, ‘Kindkys’, hvor Papa Erotic ønsker »et kindkys, før du’ bevidstløs« og rapper om at have »hovedet ud af vinduet, blod ud af min snude«, før han »flyver ud af forruden«. »Tag mit liv« rapper han endda med stor desperation i stemmen.
Død og skam er centrale tematikker på dette nummer, og de iscenesættes med overbevisende indlevelse – blandt andet ved hjælp af noget god gammeldags sarkasme: »Knækked’ jeg et hjerte? Vidst’ ikke, at I havde nogen«. Havet er en central metafor på dette nummer, der ganske genialt har en våd, spacy lyd a la sådan musikken skifter, når man bevæger sig under vandet i et videospil. Bemærk også det veltænkte i at det foregående track afsluttes med et plask.
Bassen lyder nærmest af horrorsynth på introen til det creepy nummer ‘Freddy Krueger’, hvor Papa Erotic bliver helt manisk. Uden besvær skifter han mellem at rappe og synge. Lyrikken er flirtende, men han bliver også helt morbid, som hans udkårne skifter med at have en våd drøm og et mareridt med Papa Erotic selv i hovedrollen.
‘Farlig danser’ lyder isoleret fra resten af ep’en som et typisk cocky Fraads-track, men oven på de andre sange lyder Papa Erotic rent faktisk farlig – ikke fordi han har farlige intentioner, men fordi han spiller en karakter, der med god grund er bange for ødelægge alt for sin omverden. Når han siger »det er bedst at fjerne sig«, lyder det som om, han mener det.
Ep’en slutter trist af med den æteriske og opgivende ‘Bær mig nu’. Her bliver Papa Erotic mere skrøbelig og intim end ellers. Men han lyder også endelig tilpas i sin tilværelse, når nummeret når til sin afslutning. Overvældet over endelig at møde noget kærlighed i en kaotisk verden – noget, produktionen understøtter i et festfyrværkeri af et vemodigt klimaks.
Der er store, seriøse temaer oppe at vende på ‘Fryys’. Den åbner faktisk op for så store emner, at ep-formatet føles for begrænset til deres fortælling. Der kunne sagtens være mindst det dobbelte antal sange, uden at udgivelsen ville tage skade af det, hvis kvalitetsniveauet altså holder stik. Hvis Fraads fortsætter denne stil på deres debutalbum, kan der sagtens være noget endnu større i vente.
Kort sagt:
Fraads’ særegne hiphopunivers har fået et snært emorap på ‘Fryys’-ep’en, hvilket fører helt nye dimensioner til deres musik. Ambitionsniveauet er højt, og alvorlige emner kommer under elegant behandling. Ja, det væsentligste problem er faktisk, at der kun er fem sange, for tematikkerne såvel som musikkvaliteten kunne sagtens holde til et helt album.
Læs interview: Fraads: »Der mangler nogen, der har lyst til at tage hiphoppen i en poetisk retning«