De har vundet den norske P3 Guld-pris og to gange taget statuetten som Bedste Live Act til samme prisuddeling. Til den norske udgave af Grammys, Spellemannprisen, har de også sejret indtil flere gange, og i 2016 vandt de Årets Album for deres seneste udgivelse ‘Heisann Montebello’. Og så taler deres Spotify-afspilninger for sig selv.
Karpe er ekstremt populære i hjemlandet Norge, og nu kommer rapgruppen til Danmark, når de den 8. juni giver koncert i Store Vega.
Duoen består af Chirag Rashmikant Patel og Magdi Ytreeide Abdelmaguid, og de debuterede tilbage i 2004 med ‘Glasskår’-ep’en – siden da er det blevet til fem album, senest førnævnte ‘Heisann Montebello’.
Koncerten i København er led i en større europaturné, som strækker sig fra marts-juni. Showet i Danmark er faktisk det allersidste ud af de 28 annoncerede.
Billetsalget starter 2. november kl. 9 via Ticketmaster.
Karpe (NO)
8. juni
Store Vega
Billetpris: 310 kr.