Green Day

Det kan godt være, at det meste af verden fik fornyet håb, da Barack Obama sparkede Georg W. Bush ud af Det Hvide Hus.

Men for Green Day er skaden sket, og den eneste løsning er at sætte strøm til forstærkeren og sjunge højt og inderligt i trods. Og det gør de tre nogen-og-30-årige punkrockere så ellers på deres ottende studiealbum ’21st Century Breakdown’.

Titlen siger det hele. Lokummet brænder, og store kriser skriger på store ord. Derfor har den rutinerede trio efter fire og et halvt års arbejde sammenstykket et bombastisk, 18 numre langt udstyrsstykke, der emmer af både brændende indignation og himmelhøje kunstneriske ambitioner. Tematisk kredser albummet om det unge par Christian og Gloria, der er efterladt med moradset efter den afgående præsident, og meget sigende er albummet i bedste rockopera-stil inddelt i tre akter –’Heroes and Cons’, ‘Charlatans and Saints’ og ‘Horseshoes and Handgrenades’.

Og lad det være sagt med det samme: Det er en ordentlig mundfuld, man bliver spist af med. For godt nok var der også store armbevægelser og øredøvende samfundskritik på forgængeren ‘American Idiot’ fra 2004. Men på ’21st Century Breakdown’ er hele pakken pumpet ekstra op med teatralsk fremførelse, svulstige arrangementer og vrængende, ‘larger than life’ refræner.

Hatten af for engagementet og den åbenlyst personlige tændsats der resulterer i gedigne rockbaskere som titelnummeret, ‘Know Your Enemy’ og ‘Horseshoes and Handgrenades’. Her genfinder Green Day punk-ungdommens trods og kamplystne glød, mens den knugende desillusion ulmer i baggrunden. Men på for mange sange knækker gruppen halsen på det mastodontiske bagvedliggende koncept. Ligesom amerikanernes trods alt begrænsede musikalske palet har problemer med at strække til næsten 70 minutters musik.