Chinahs kaotiske popunivers skabte smuk højtidelighed på Hotel Cecil
Hvis der er nogen på den danske popscene, der har formået at genopfinde sig selv, er det virkelig Chinah. Deres debutalbum ‘Anyone’, der udkom tidligere på måneden, knuste i yderste potens alle forestillinger om, hvad trioen egentlig var for et slags band. Som det mindste fungerede det som en overbevisende overbygning på gruppens atmosfæriske popunivers.
Torsdag aften var den første i rækken af Chinahs tre udsolgte koncerter på Hotel Cecil, og med et hvidt bagtæppe og mørke mannequinkroppe i baggrunden var der noget højtideligt over seancen lige fra begyndelsen. Koncerten åbnede med titelnummeret fra det nye album, mens en übercool og tilbagelænet Fine Glindvad slængede sig i en hvid lædersofa i siden af scenen og sang med luftig elegance. Herfra spillede gruppen sig igennem alle numrene fra det nye album samt velkendte Chinah-klassikere som ‘Away From Me’, ‘Can’t Remember How It Feels’ og ‘Even Love’.
Alle sangene blev leveret med en kølig, overlegen lethed, der især fungerede på de vellykkede bangers ‘Obsessed’, ‘Give Me Life’ og ‘Yeah Right’ fra det friske album. De voldsomme synths, smadrede beats og store energiudladninger på de nye numre fik fint modspil af den visuelle højtidelighed, og det var virkelig en af bandets største styrker. Når de samledes i midten af scenen med fronten mod hinanden, var der næsten noget rituelt over deres udtryk.
Men måske var højtideligheden også koncertens akilleshæl. For de mange nye numre, og manglen på henvendelse til publikum (kun få gange blev det til et »tusind tak« fra Glindvad), gjorde, at der spredte sig en ret generende mængde snak i lokalet.
Koncerten kom næsten til at fremstå som en showcase, og fine, skrøbelige numre som ‘Everything Is New’ og ‘Simple’ blev akkompagneret af snak og latter fra publikum, mens bifaldene efter sangene virkede en lille smule halvhjertede. Havde bandet henvendt sig bare en lille smule mere til publikum, eller fortalt et par ord om deres nye, ret anderledes musik, havde det måske fastholdt opmærksomheden bedre.
For det fortjente Chinah virkelig. Sangene på ‘Anyone’ er ekstremt stærke, og det var en fornøjelse at se, at de også fungerede vanvittig godt live i et setup, der bestod af to trommesæt, keyboards, sample-pads, guitar og sang. Fine Glindvads vokal var luftig, glasklar og cool som altid, mens Simon Kjær og Simon Andersson med stor autoritet tog sig af keys, guitar og diverse samples.
Der var dog ikke et øje tørt, da gruppen vendte tilbage på scenen efter den virkelig smukke ‘Nowhere’ og spillede deres måske største hit ‘Away From Me’ og singlen ‘Strange Is Better’. Den sidste sang blev en fin cementering af Chinah anno 2018 – for den sære og fremmedartede lyd, der har fået sit indtog med ‘Anyone’-albummet, fungerede virkelig også overbevisende live.
Kort sagt:
Chinah præsenterede deres nye lyd med stor autoritet og musikalsk overlegenhed, men deres kølige attitude resulterede i et lidt ukoncentreret, lidt for snakkende publikum.
Læs interview: Chinahs nye album knuser deres polerede popskal: »Der må gerne være nogen, der hader det«