Turbulens

Inde bag forsanger (og sangskriver) Morten Okbos skæve vokal og de guitarbaserede og ofte lige så skæve medlodier ligger der noget og knurrer. Ikke på en ubehagelig og ukendt eller genkendelig og væmmelig måde. Snarere sådan lidt over det hele og ingen steder uden egentlig at kunne defineres nærmere. Denne knurren kan oversættes til originalitet.

Såvel tekstuniverset og melodierne, som den musikalske fremførsel syder af en originalitet, som sjældent høres hos den skovbund af dansksprogede bands, der forsøger at finde en plads i solen. Ikke en originalitet af den slags, som sprænger rammer eller hitlister, men en stille sivende originalitet, der giver melodierne et strejf af særpræg og nerve, hvorved de bliver alt andet end ligegyldige.

Selvom vi befinder os i den let poppede del af skalaen – “pop from the deep end” om man vil – bliver Turbulens aldrig konsument af udkogte tekster og musik i pulverform, men holder et sprog og musikalsk niveau, der blot bliver mere interessant for hver gang albummet gennemspilles. Tag nu eksempelvis dette fra ‘Baglæns rullet op’: “Baglæns rullet op/tvangsindlagt på tværs/vi træder vande i en rebus/der skvulper indenskærs”. Sprogligt overskud, som akkompagneres af en velinspireret guitardreven rockpop-lyd.

Det synes bestemt ikke uden grund, at Turbulens drager på en såkaldt ‘Universitetsturné’ med digteren Peter Laugesen i slutningen af marts, som skal bringe gruppen rundt til de danske universiteter. For alle med hang til musik og tekst med lidt intellektuel udfordring er Turbulens bestemt intet dårligt bud. Tværtom.