Se første rigtige klip fra ‘Game of Thrones’-afslutning og ‘Watchmen’-serie i ny HBO-video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da HBO i går aftes under ‘Golden Globes’-uddelingen reklamerede for deres kommende shows under taglinen ‘It All Starts Here’, fik seerne længe ventede første glimt af kanalens to mest ventede serier: Den uigenkaldeligt sidste sæson ‘Game of Thrones’ og Damon Lindelofs kommende take på graphic novel-klassikeren ‘Watchmen’.

Vi har tidligere fået en teaser for den abnormt imødesete sæson 8 af drageserien, dog uden rigtige klip fra sæsonen. Så selvom det er kortvarigt i den nye video, er der grund til at glæde sig. Vi får således både et billede af en flyvende drage i al dens vælde og et møde ved Winterfell, hvor Sansa overdrager borgen til Daenerys – med Jon Snow troligt ved hendes side.

‘Watchmen’ har vi tidligere kun fået et billede af, og det er ikke, fordi vi bliver ekstremt meget klogere af de første reelle klip fra serien, men vi får dog et billede af såvel Jeremy Irons (som måske spiller en ældre version af Ozymandias), af noget, der ligner politi med gule masker, og af en mand med en maske, der formentlig er karakteren Rorschach.

Ellers er Lindelofs serie stadig omgærdet af hemmelighedskræmmeri – så vi tager, hvad vi kan få.

Læs også: De 20 mest ventede nye serier i 2019

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af