‘The Assassination of Gianni Versace: American Crime Story’ graver en issyl ned i en seriemorders forplumrede psyke
På en smukt solbeskinnet morgen dør Gianni Versace. Skudt på klods hold foran sit hus ved strandfronten i Miami Beach, Florida.
Manden, der flygter fra gerningsstedet, er en flot, ung mand i en rød kasket. Han er charmerende, veltalende og intelligent. Han er ambitiøs. Han kan tale i timevis om sine mange bedrifter. Han er bøsse. Hans navn er Andrew Cunanan.
Det skorter ikke på motiver for drabet.
Er det hævn? Versace-familien har rigeligt med skeletter i skabet.
Homofobi? Modedesigneren er en af få kendte, der er rimelig åben omkring sin seksualitet.
Penge? Hans søster Donatella Versace kæmper for at få mere magt over Versace-brandet.
Jalousi? Hans kæreste Antonio lever en omsværmende tilværelse med mange elskere.
Berømmelse? Hvem ved.
‘The Assassination of Gianni Versace’, der gik sin sejrsgang i USA sidste år og nu endelig er kommet til dansk Netflix, er anden sæson i Ryan Murphys amerikanske antologiserie ’American Crime Story’. Serien, som er et spinoff af ’American Horror Story’, filmatiserer amerikanske true crime-kriminalsager. Første sæson var den Emmy-vindende ’The People v. O. J. Simpson’, og det er næsten ærgerligt at ’The Assassination of Gianni Versace’ lanceres som en sæson to, for både fortællemæssigt og stilistisk er den så adskilt fra sin første sæson, at den lige så godt kunne havde været en selvstændig miniserie.
Til forskel for ’The People v. O. J. Simpson’s hektiske retssagsdrama er ’The Assassination of Gianni Versace’ et knivskarpt karakterstudie, hvor serien graver sig som en issyl ned i Andrew Cunanans forplumrede psyke.
Ikke for at skabe frygt eller sympati for morderen, men i et agtværdigt forsøg på at skrælle lag af Andrews karakter og komme frem til noget, der kan gøre det ud for et motiv. Serien kommer aldrig frem til et endegyldigt svar, men det er heller ikke nødvendigt. Det handler om at forstå, hvilken type person et menneske som Andrew Cunanan må havde været.
Serien bygger på virkelige hændelser, og man føler, at fiktionaliseringen er sket med en sjælden fornemmelse for autenticitet og respekt over for historien. Andrew Cunanan fremstilles hverken mere eller mindre ond, end hans konkrete handlinger gør ham. Darren Criss, der vandt en Golden Globe i år for rollen, spiller levende og nuanceret under den blankpolerede overflade, med lige præcis nok dele magtsyg jalousi, mani, desperation og naiv sårbarhed, til at man føler, at man forstår ham uden dog helt at blive lukket ind under overfladen.
»Jeg er seriemorder«, afslører han i en scene over for en flirt på en bøssenatklub. Men det er jo absurd. Man kan ikke tro det om den pæne, unge mand. Hans flirt bryder ud i latter. »Jeg er bankmand, børsmægler, aktionær, forfatter, politibetjent, flådeofficer. Nogle gange er jeg spion. Jeg bygger filmset i Mexico og skyskrabere i Chicago. Jeg sælger propan i Minneapolis. Jeg importerer ananas fra Filippinerne. Jeg er den person, du er mindst sandsynligt vil glemme. Jeg er Andrew Cunanan«, fortsætter han, mens hans øjne glider manisk rundt over det fyldte dansegulv.
Cunanan fører sig frem som en anden verdensstjerne, men han er patologisk lystløgner. Her er det et velfungerende stilistisk valg, at plottet bliver fortalt baglæns. Sandheden skrælles fra løgnene, og Andrew bliver et stadig mindre menneske. Det betyder dog også, at man som seer må holde tungen lige i munden imellem de mange forholdsvis korte tidshop for ikke at tabe tråden. Men serien belønner de vedholdende.
Ni timelange episoder har nok været lige i overkanten for hovedforfatterne Scott Alexander og Larry Karaszewski. Dyk ned i flere sidekarakterers fortid og Versace og Andrews barndom virker som fyld. Men et solidt, velskrevet manuskript binder kompetent sløjfe på alle afstikkerne, og sørger for, at serien ikke helt mister momentum.
Kort sagt:
‘The Assassination of Gianni Versace: American Crime Story’ er velspillet og velskrevet dokudrama – med en psykopat i ’American Psycho’- og ’Psycho’-klassen.
Læs også: De bedste serier i 2018