Chris Isaak ‘Wicked Game’
Valgt af Thomas Balslev Brandt: »Chris Isaaks tåreperser fra 1989 er uden tvivl den bedste kærlighedssang i min bog. Falset, hawaii-twang og whiskers i cremet harmonisk treenighed. Der er ikke rigtig noget at sætte på de her små fem minutter, der handler om, at kærligheden altid kommer på et forkert tidspunkt. Isaak skrev sangen på 20 minutter i et liderligt og fortvivlet øjeblik. Ikke så svært at forestille sig. Det er jo som at have sex med sin egen øregang, det her«.
Rihanna ‘Love on the Brain’
Valgt af Marie Ulrich Østergaard: »Desperat, euforisk, lidenskabelig og alt, alt for meget. Rihannas svulstige doo-wop-sidespring lyder som kærligheden selv. Som dine stædige forsøg med ham den kreative, kryptisk undvigende biker. Som din besættelse af den dér selvsmagende og manipulerende mediemand, der sørger for at fange dig på Skype efter hver eneste altudslettende afvisning. Med fuldt overlæg kan vi lade os udsætte for følelsesmæssig vold. Rihanna synger om kærligheden, som var den en sygdom, men erkender samtidig, at hun aldrig vil kureres«.
D’Angelo ‘Lady’
Valgt af Simon Haugaard Corydon: »Som det er med mange af D’Angelos tekster er det sjældent originaliteten, men snarere leveringen af dem, som hans bedste sange skal kendes på. Det gælder i særlig grad for ’Lady’, hvor D’s stilsikre vokal og Raphael Saadiqs tilbagelænede produktion ikke blot udgør en kontrast til den usikkerhed, som teksten egentlig repræsenterer, men også løfter nummeret langt ud over det prosaiske omkvæd og helt ind i sjælen. Et formfuldendt nummer, der stadig føles lige jomfrueligt, og som får mig hver gang«.
Elton John ’Sacrifice’
Valgt af Maibritt Enevoldsen: »En liste over de bedste kærlighedssange må og skal inkludere Elton John og hans trofaste lyriker Bernie Taupin. Et af de fineste eksempler på deres frugtbare makkerskab er efter min (og deres) mening ’Sacrifice’ fra 1989. En atypisk ballade om et ægteskab i opløsning. Om at turde give slip, når to hjerter lever i »two separate worlds«. Et følelsesmæssigt spændingsfelt, der i kraft af balladens opbygning synes så simpelt – men med Johns konstant forskelligartede, følelsesmættede betoninger samtidig så uendeligt kompleks«.
Kanye West ‘Bound 2’
Valgt af Niels Jul Bruun: »‘Bound 2’ er ikke den slags sukkersøde kærlighedssang, man umiddelbart forbinder med Valentinsdag, men det er netop det, der gør den smuk. Her serverer Kanye kærligheden råt for usødet, som den i virkeligheden er – fuld af frustrationer, usikkerheder og mangler. Besværlig og kompliceret, men også simpel og ligetil. ‘Jeg ved, at du ved, jeg er en spade, men jeg elsker dig. Og hvis du elsker mig, er der ikke så meget andet at gøre’. You know – ain’t nobody perfect!«
Grant Lee Buffalo ‘Honey Don’t Think’
Valgt af Anders Cold: »Før Grant-Lee Phillips’ karrieredetour som tv-landsbytroubadour i ‘Gilmore Girls’, slog han sine folder i bandet Grant Lee Buffalo. Deres bittersøde skæring ‘Honey Don’t Think’ illustrerer, at kærligheden ofte er gråtoner. Menneskeracen er en sucker for den store, binært sort/hvide kærlighed: Enten er det uendelig hengivenhed eller også er det uendelig sorg over den ugengældte kærlighed. Men ‘Honey Don’t Think’s fortæller priser sig lykkelig over det, han har, mens han filosoferer over skrøbeligheden i det hele – over én af Phillips’ skønneste melodier«.
Imogen Heap ‘Goodnight and Go’
Valgt af Martin Gronemann: »For mig er de bedste kærlighedssange dem, der handler om forelskelsens brusende eufori. Tiden hvor alt smager, dufter og føles fuldkomment fortryllende. Imogen Heap indkapsler denne tilstand til perfektion i dette nummer, der beskriver en række rørende scenarier, de fleste kan relatere til. Linjen »Any excuse to stay awake with you« siger vel det hele og rammer i hvert fald mig. Den boblende fornemmelse at have begyndt noget, som føles helt rigtigt og med en smittende energi, som ens omgangskreds også tydeligt mærker«.
Burt Bacharach & Hal David ‘I’ll Never Fall In Love Again’ (her sunget af Dionne Warwick)
Valgt af Henrik Reinberg Simonsen: »Tillad et skud malurt midt i mælkechokoladen. Valentinsdag er for mig en omgang amerikansk kulturimperialisme. Men USA leverer ofte det værste og det bedste. Noget af det bedste er lyrikeren Hal David og komponisten Burt Bacharachs partnerskab. De to har produceret nogle af musikhistoriens mest uopslidelige sange. ‘I’ll Never Fall In Love Again’ er en fuldstændig indlysende og uafviselig popmelodi, parret med en elegant tekst om kærlighedens umulighed og nødvendighed. En bittersød kærlighedssang, der kan lindre hjerte og øregange. Året rundt«.
Katy Perry ‘Teenage Dream’
Valgt af Sofie Kock Aukdal: »Okay, det her er måske ikke den største kærlighedssang i verdenshistorien per se. Men for mig indkapsler ‘Teenage Dream’ voldsomme, umiddelbare teenageforelskelser og varme, lyse nætter i sin reneste form. Alt i den her sang er simpelt; akkorderne, teksten og den legendariske guitarintro. Men når jeg hører ‘Teenage Dream’, smelter mit hjerte fuldstændig, og jeg har det som om, jeg er med i en film. Det er en sang, der får mig til at tænke på brusende forelskelse og på mine allerbedste venner – og den slags kærlighed skal man altså heller ikke kimse af«.
Neutral Milk Hotel ‘In the Aeroplane Over the Sea’
Valgt af Kjartan F. Stolberg: »Mange Neutral Milk Hotel-fans mener, at absolut alle sange på folkrockgruppens klassiske album ‘In the Aeroplane Over the Sea’ eksplicit handler om Anne Frank, fordi bandets primus motor Jeff Mangum har sagt, at albummet er inspireret af hendes dagbog. Titelnummeret er dog svært at fortolke sådan. Det er blot en hjerteskærende ægte, relaterbar fortælling om at være nyforelsket og at tænke sig til en livslang fremtid med sin partner, musikalsk fortalt med en charmerende dosis rå, uslebne kanter i lyden«.
Lil Wayne ’Something You Forgot’
Valgt af Kristian Karl: »De bedste kærlighedssange er de ulykkelige, og den mest ulykkelige, jeg kender, er Lil Waynes ’Something You Forgot’ fra 2007. Sangen sampler 80’er-klassikeren ’What About Love?’ af Heart og handler om ekskæresten Nivea. Det lyder måske pænt kitschet, men alle forbehold forsvinder, når Lil Wayne på to totalt selvudleverende vers ønsker sig ekskæresten tilbage, blot for at acceptere sandheden i sangens sidste linjer, hvor han tager afsked: »I hope that nigga know he got a queen / and all I can do is dream««.
Iron & Wine ’Naked As We Came’
Valgt af Mads Kjær Larsen: »Med ’Naked As We Came’ fra hovedværket ’Our Endless Numbered Days’ (2003) skabte Sam Beam, aka Iron & Wine, karrierens smukkeste sang, der i sin udsøgt formede prunkløshed kan høres som den perfekte sang om skabelse, undergang, håb og tosomhed (eller sex, for den sags skyld). Det er den eneste sang, jeg oplagt vil mene kandiderer som sangen til både dåb, bryllup og begravelse. Sanseligt, poetisk, roligt, naturligt – og ordene, der siger det væsentligste: »I’ll keep stealing, breathing her / birds are leaving over autumn’s ending / one of us will die inside these arms / eyes wide open, naked as we came / one will spread our ashes around the yard««.
The Beach Boys ‘God Only Knows’
Valgt af Frederik Voss: »Liste med ting jeg egentlig ikke bryder mig om: Eksplicitte kærlighedssange, Beach Boys, religion, ‘Love Actually’. Trods dét får jeg en klump i halsen hver gang, jeg hører Brian Wilsons mesterstykke. Den indeholder flere musikalske ideer på tre minutter, end mange artister frembringer i løbet af en karriere, men fremstår alligevel tilgængelig. Den formår at udtrykke det fantastiske og skrøbelige ved at elske på én gang. En uomgængelig og evindelig kærlighedsklassiker«.
Majical Cloudz ‘Downtown’
Valgt af Christian Wolkoff: »Jeg er en simpel mand, så mine kærlighedssange skal ikke være for sofistikerede – gerne på grænsen mellem det banale og det geniale. Elton Johns ‘Your Song’ er kongeeksemplet (jeg har ingen penge, så her er min sang!), men denne 2015-slager har næsten samme gennemslagskraft: Devon Welsh har det så vildt over kærligheden, at han bare har lyst til at løbe rundt… Den minder mig om New York, forelskelse, suset – og jeg har hørt den flere gange, end jeg vil indrømme«.
Tom Waits ‘Ruby’s Arms’
Valgt af Jakob Matzen: Den Nobelprisvindende forfatter Kazuo Ishiguro rammer plet i sin beskrivelse af, hvorfor Tom Waits’ soldaterballade ’Ruby’s Arms’ er en næsten uudholdelig kærlighedssang. Vokalen mimer en rå amerikansk landevejsridder, der ikke bærer følelserne uden på tøjet, og som forlader sin sovende elskede i de tidlige morgentimer. Men Waits fremfører sætningen »my heart is breaking« så overbevisende, at man kan fornemme, hvordan en livslang stoisk selvkontrol smuldrer i et hav af overvældende sorg. En kærlighedshistorie der slår selv en Nobelprisvinder i gulvet.
Fugleflugten ‘Mig og migselv’
Valgt af Nicklas Krarup Larsen: »Kærligheden er ikke kun storslået eller ulykkelig. Til tider er den bare almindelig, og den dybt rammende umiddelbarhed i teksten til Fugleflugtens ‘Mig og migselv’ indfanger perfekt de uendelige nuancer, der opstår, når Valentinskærligheden på uforklarlig vis bare løber ud i sandet. Hverdagspoesien i linjer som »selv om vi har givet op, eller hvad man kalder det…« brænder sig fast i hjertet og gør nummeret til en af de mest velskrevne og relaterbare breakup-sange på dansk nogensinde – trods sin unge alder«.
Læs også: 20 kærlighedssange du skal høre – ifølge musikere som Jack White, Beach House og Sune Wagner