Infadels
Med ‘Love Like Semtex’ stod engelske Infadels for et af 2006’s mest iørefaldende og sprælske danserock-hits. Men med det efterfølgende album, ‘We Are Not the Infadels’, lurede mistanken om, at gruppen med førnævnte single måske allerede havde præsteret karrierens stjernestund.
Den mistanke forstærkes yderligere, når den London-baserede kvintets anden fuldlængde, ‘Universe in Reverse’, ryger på anlægget. Her giver Infadels den som stolte bannerførere for bastant og ærkebritisk festrock et sted mellem The Chap, Chumbawamba og Robbie Williams. Ikke fordi det skorter på ambitioner på albummet, hvilket det pompøse korarrangement på åbningsnummeret ‘Circus of the Mad’ er et oplagt eksempel på. Men melodierne og fremførelsen af disse løfter sig sjældent over det ordinære.
‘Play Blind’ serverer et ganske gennemsnitlig radiohit pakket ind i et guitarbrusende omkvæd, mens ‘Poor Things For Poor People’ minder skræmmende meget om gumpetung stadionrock med fadølsindsmurt omkvæd a la Runrig. Og sådan kunne man blive ved.
Trods sin total traditionelle komposition skal ‘Million Pieces’ have ros for sit Editors-værdige guitardrive. Og bandets uspolerede trang til at give los er også prisværdigt. Men derudover er det – selv iklædt de allerskarpeste flinkeskole-briller – svært at finde troværdige argumenter for at spilde sine sparepenge på dette skuffende udspil. Og hvorfor det normalt kvalitetsbevidste label Wall of Sound har valgt at udsende det er et sandt mysterium.