213
På trods af ‘The Hard Way’ har status, som debutalbum, er 213 langtfra nogen ny gruppe. Faktisk stammer den helt tilbage fra starten af 90’erne med de tre homies Warren G, Snoop Doggy Dog og Nate Dogg. Dengang var de tre, der tog navn efter deres postnummer i Long Beach ukendte. Men Warren G’s stædighed overfor en vis halvbror ved navn Dr. Dre, som allerede var på vej frem gjorde, at de hver især blev pionerer indenfor G-funk og Westcoast hiphop. Warren fik nemlig overbevist Dre om deres potentiale og resten er historie!
Doktoren blev især glad for Snoops flabede og snøvlende rap og han blev en stor og vigtig del af det stilskabende album ‘The Cronic’. Året efter The Cronic fik Warren G og Nate Dog kæmpe succes med nummeret ‘Regulate’, som også blev navnet på Warrens debutalbum. Snoop fik tillige kæmpe succes på sit sublime debutalbum ‘Doggystyle’, alt imens Nate Dog blev den foretrukne omkvædsvræler hos alle Westcoast kunstnere, der ville have et hit.
Men først nu cirka 11 år efter, er der blevet tid til en reunion, hvis man da kan kalde det for det, da de alle har arbejdet på tværs af hinanden utallige gange. Især Nate og Snoops samarbejde har givet hits i hobetal.
Albummet starter med et telefonopkald fra Snoop til Warren G. Snart er Nate også en del af samtalen, og de bliver hurtigt enige om, at Westcoast hiphop er ikke-eksisterende, og at de må i studiet for at råde bod på det med deres bud på Westcoast hiphop anno 2004.
Det bliver fulgt op med et klassisk G-funk beat på det første nummer ‘Twist Yo Body’ produceret af… nej ikke Dre. derimod af Hi-Tek, som er en af mange beatsmede på dette album der også blandt andre tæller Kanye West, Dj Pooh, J-Hen og Missy Elliot. Dre derimod er, måske lidt overraskende, slet ikke repræsenteret.
De mange producerer på albummet er både albummets styrke og svaghed. Svaghed fordi den “røde tråd” på albummet er lidt svær at følge, og planen om at lave en ren Westcoast plade indfries ikke. Til gengæld er variationen i produktionerne spændende og generelt er albummet meget velproduceret.
Stilen på albummet er generelt chillet men funky hiphop, hvor nummeret ‘Joysticc’ måske er det bedste nummer, og overraskende nok ikke har noget med Playstation at gøre. Nummeret har klassiker-potentiale, og minder i stil og tekst om nummeret ‘Ain’t no fun’ på det legendariske ‘Doggystyle’ album.
Dette er ikke en Westcoast-klassiker som ‘Doggy Style’ eller The ‘Chronic’ men det er en rigtig god plade, hvor samspillet mellem Warren G, Snoop og Nate fungerer flot. Snoop rapper fint på den måde man kender så godt, og Warren overrasker positivt med sin rap. Nate er dog den store stjerne i dette samspil og sjældent hørt bedre på et album, som synes skræddersyet til ham.