Kanye West klar med nyt album næste måned – Kim Kardashian teaser religiøs titel og trackliste

Kanye West klar med nyt album næste måned – Kim Kardashian teaser religiøs titel og trackliste
Kanye West under Sunday Service på Coachella. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Kim Kardashian delte i går aftes et billede af et ark håndskrevne noter, der lader til at være en annoncering af hendes husbonds, Kanye Wests, kommende albumudgivelse. Noterne fortæller, at der er tale om et projekt med titlen ’Jesus Is King’ med 12 nye numre, der udkommer den 27. september.

Både albumtitel og tracklisten, der indeholder titler som ’God Is’, ’Baptized’ og ’Sweet Jesus’, er gennemsyret af bibelske budskaber, hvilket falder fint i tråd med alle de ’Sunday Services’-gospeloptrædener, han over de seneste måneder har stablet på benene.

Hvorvidt ’Jesus Is King’ kommer til at stå i stedet for det tidligere ’Yandhi’, melder tweetet (der blot blev fulgt af en enkelt emoji) intet om. ’Yandhi’ blev annonceret sidste år med oprindelig udgivelse den 29. september 2018.

Man skal – med ovenstående ‘Yandhi’-udskydelse som oplagt eksempel – naturligvis vare sig for ikke at sætte alle sine penge på en Kanye-udgivelsesdato, men hvis Kardashians tweet holder, bliver ’Jesus Is King’ Kanyes niende album samt hans første siden sidste års ’ye’.

’Jesus Is King’
1. ’Glade’
2. ’Garden’
3. ’Seleh’
4. ’God Is’
5. ’Baptized’
6. ’Sierra Canyon’
7. ’Hands On’
8. ’Wake the Dead’
9. ’Water’
10. ’Through the Valley’
11. ’Sunday’
12. ’Sweet Jesus’

Læs også: Pusha-T deler ny Kanye-produceret sang feat. Lauryn Hill: ’Coming Home’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af