’Rambo: Last Blood’: Sylvester Stallone giver blodige bøllebank i ’Alene hjemme’ for voksne
Rambo døde faktisk i ’First Blood’ – altså romanforlægget.
Den storindtjenende actionfilm fra 1982 frembragte dog en mere overbærende skæbne for den PTSD-plagede Vietnam-veteran. Efter at have drevet drabelig gæk med de diskriminerende politifolk fra landsbyen Hope kunne han nøjes med en lang fængselsdom, der i de følgende film blev forkortet noget, så han kunne sparke gedigen røv i eksotiske omgivelser.
Det gjorde nok ikke Sylvester Stallone det store, for han har siden vist en gevaldig lyst til at holde sine franchises i live. 37 år efter ’First Blood’ vender John Rambo således tilbage i sin femte film, der vanen tro er skrevet af Sly selv (i samarbejde med Matthew Cirulnick og Dan Gordon).
I ’Rambo: Last Blood’ har vores drifter med de store muller og den sprøde røst ellers endelig fundet sig godt til rette på en hesteranch i Arizona. Her bor han sammen med hjemmegående Maria og hendes teenager-barnebarn Gabriela, der er blevet som en datter for ham.
Krigstraumerne spøger dog stadigvæk i Rambo, som ikke stoler på omverdenen. Stallone viser sine fine skuespilevner, for karakterens sårbarhed kan godt anes inde bag den hårde, kantede skal.
De dramatiske scener, hvori både glæde og sorg rammer den lille familie, når dog aldrig helt samme nerve og gennemslagskraft som Rambos afsluttende sammenbrud i ’First Blood’. Filmen har trods alt større kvaliteter som actionfilm end som familiedrama.
Da Gabriela en dag vil opsøge sin far, som var voldelig mod hendes nu afdøde mor, og som pludselig forlod familien og flyttede til Mexico, falder det ikke i god jord hos onkel John. »Jeg ved, hvor sort en mands hjerte kan være«, lyder den bryske begrundelse. Gabriela trodser nu alligevel sin firskårne beskytters råd, og det skulle hun aldrig have gjort. Da hun tages til fange af en mexicansk prostitutionsring, må Rambo atter slibe sin kniv og stramme sin bue.
Stallone viser sig fra sit Donald Trump-venlige hjørne, når det kommer til den fordomsfulde og lettere racistiske skildring af naboerne mod syd. Stort set alle mexicanere i filmen er kriminelle og utilregnelige, og specielt Gabrielas far viser sig som et af de største røvhuller i nyere filmhistorie, da han atter slår hånden af sin datter.
»Dernede laver de ikke en skid«, siger Rambo desuden om det mexicanske politi, hvorfor han naturligvis må drage over grænsen på egen hånd for at redde sit ét og alt. ’Rambo: Last Blood’ er på det punkt en ret gammeldags actionfilm, hvor den ærkeamerikanske helt (der ikke længere shames for sin krigsdeltagelse) skal besejre de uciviliserede udlændinge på fremmed territorium.
Ligesom i ’The Expendables’-filmserien viser 73-årige Stallone undervejs, at ældre mennesker bestemt kan have en fremtrædende plads i actiongenren. For Rambo slår på tæven med en sådan kraft, at man spjætter i sædet og griner af overraskelse. Filmen byder på utallige ultravoldelige scener, hvor velfriserede stoddere fra det mexicanske kartel får som fortjent – og lidt til. Første gang, man spærrer øjnene ekstra op, er, da Rambo simpelthen flår en skrigende fyrs kraveben ud gennem huden med de bare næver.
Mod slutningen udvikler filmen sig tilmed til en blodig voksenudgave af ’Alene hjemme’. For Rambo har organiseret et sindrigt (og brutalt) net af underjordiske gange og fælder, da han byder en hær af gangstere velkommen på sin lille gård.
Stallone har tidligere udtalt, at dette (muligvis) sidste Rambo-eventyr skulle være hans ’No Country for Old Men’, hvis fortællesnilde og sans for suspense ’Rambo: Last Blood’ ikke just kan leve op til.
Som en rendyrket underholdningsfilm med masser af smæk for skillingen fungerer den imidlertid helt fint. Og så må tiden vise, om Sly rent faktisk kan give endegyldigt slip på John Rambo denne gang.
Kort sagt:
‘Rambo: Last Blood’ er et blodigt og underholdende farvel (?) til Sylvester Stallones plagede Vietnam-veteran, der endnu en gang tvinges til at gøre det, han er bedst til: Slå ihjel.
Læs også: ‘Ad Astra’ – Brad Pitts voiceover modarbejder bjergtagende sci-fi-film