Social Distortion

Social Distortion er rockguitar med en fod på forvrængeren, tålmodige trommer, baggrundsbas og ‘strugglin’ man’-sang om at være ensom på landevejen og længes efter sin sweetheart. Ikke så meget dillerdaller i den klassiske rockgruppe-konstellation. Det her er punkrock for midaldrende mænd med tatoverede arme og Dickies-bukser.

Gruppen har været inspiration for mangt et punkband de sidste 30 år, men bandets position på scenen er mestendels baseret på ren nostalgi. SoCal-heltenes midtempo-punk fænger, bevares, men det beherskede tempo bliver en snigende frustration i løbet af albummet. Pludselig tager man sig i at knytte hænderne og banke dem i skridtet på sig selv for at fremkalde nogle mærkbare aggressioner.

Det begynder ellers godt med albummets bedste skæring, den instrumentale ‘Road Zombie’ hvor riff og soli skildrer golde ørkenlandskaber og ensomme nætter. Stemningen fortsætter på den AC/DC-riffede ‘California (Hustle and Flow)’, hvor temposkiftet mod slutningen skærper opmærksomheden.

Men tempoet skrues på størstedelen af albummet kun ned, som på de følsomme ballader ‘Bakersfield’ og ‘Writing on the Wall’. Lykkeligvis lukker albummet med to (punk)rockere, der trods alt berettiger bandets slidte genrebetegnelse.

Social Distortions nye album skal nok blive godt modtaget af gruppens hardcore-fans. Glæd dig, køb det, du bliver næppe skuffet – sangskrivningen er bedre end længe. Til alle der ikke er med på pickup-trucken, vil ’Hard Times and Nursery Rhymes’ dog næppe overbevise.