Németh

Nogen kender måske Stefan Németh som medlem af electronica-trioen Radian eller som medstifter af det eksperimenterende pladeselskab Mosz. Derudover har han stået for lydsiden til en række eksperimentalfilm og videoinstallationer, og i den anledning udgiver han nu sit første album som solokunstner. ‘Film’ er resultatet af Némeths tro på, at hans soundtracks kunne fungere uden de billeder, de oprindeligt er komponeret til, hvis han omstrukturerede dem, så de passede til albumformen.

Det har han forsøgt, men det er kun i ringe grad gået godt. ‘Film’ åbner og imponerer med ‘Via L4-Norte’, hvor skæv perkussion akkompagneres fremragende af underspillede guitarakkorder og ubestemmelige field recordings, men allerede derfra går det ned ad bakke. Kompositionerne bliver, som albummet skrider frem, mere og mere abstrakte, og desværre er det en undtagelse, når det fungerer til UG på ‘Soprus’. Det meste af tider, føler man nemlig, at de levende billeder nok alligevel var vigtigere end som så.

Németh har efterbehandlet sin blanding af akustiske instrumenter, field recordings og elektroniske programmeringer på så behørig vis, at det tit er vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad. På mange måder er den blanding særegen og fascinerende, men udover på de ovennævnte eksempler halter kompositionerne langt efter det sofistikerede lydbillede. Man savner de billeder, der måske kan forklare, hvorfor ‘Film’ lyder som det gør.