The Helio Sequence

I 2005 var The Helio Sequence-forsanger Brandon Summers tæt på at miste stemmen. Siden trænede han sig op til at synge på en ny og skånsom måde, bl.a. med inspiration fra Bob Dylans sparsomme vokal, og denne forandring har i den grad sat sit præg på Oregon-duoens nye album.

Ikke nok med at Summers nu lyder påfaldende meget som Tim Booth fra engelske James. Med denne vokalmæssige forandring følger også et mindre musikalsk sporskifte i retning af dels en folkinspireret, dels en mere ren og klassisk guitarbaseret rocklyd, og alt i alt lyder The Helio Sequence pludselig mere britiske end amerikanske. Og store dele af ‘Keep Your Eyes Ahead’ lyder som et møde mellem netop James, Idlewild og så, trods alt, landsmændene Band of Horses.

Duoen har dog ikke helt sluppet synth-signaturen og trommemaskinerne, der tidligere fyldte mere i deres musik – tydeligst i den summende og smittende ‘Back to This’. Og måske er det det, der trods al sympati står i vejen for fornemmelsen af, at albummet her er mere end blot nogenlunde: Mødet mellem electronica-elementerne og den folk, som den mislykkede ‘Broken Afternoon’ er et eksempel på, virker halvhjertet og ufærdigt. I stedet for at komplementere hinanden bidrager stilarterne hver især til et rodet og let glemt helhedsindtryk. Ærgerligt, for hver for sig er en håndfuld af sangene, især den smukke og ironiske åbner ‘Lately’, virkelig vellykkede og iørefaldende.