SupaJan

Lad mig bare starte med at gå til bekendelse. Jeg er ikke den store fan af danske rapperes favoritdisciplin: selvironiske, men samtidig selvfede rimerier. Dem delte SupaJan gavmildt og galgenhumoristisk ud af på sin to år gamle debutskive ‘Dit idol’ – og nu igen på ‘Det nye sort’.

Man kan dog ikke tage fra ham, at han er en energisk entertainer, og SupaJan lægger lovende ud med den spændstigt sydende ‘Tak for sidst’. Det er svært ikke at smile og lade sig smitte, når han gør status på livets skole med sætningen: »Som barn var jeg dum som en dør/nu er jeg i hvert fald ældre end nogensinde før«.

Men på den efterfølgende ‘Hutler’ indsniger de første forudsigelige rim sig, og det samme gælder fladheds-fornemmelsen. Den holder ved i takt med flere tracks, hvor vi kommer omkring klichéfyldte emner som jagten på drømmekvinden, den næste brandert og Janteloven. Det er underholdende, men også en undervurdering af lytteren.

Så er det anderledes interessant, når SupaJan råber sin vrede over bandeskyderier ud på ‘Hvis du ikk’ vil dø!’ eller tager temperaturen på terrorfrygten på den stemningstunge ‘Er du bange’’. Se, det er det nye sort på en skive, som mest er mere af det samme sort. Også for overtegnede, som stadig ikke er fan af selvironisk og selvfed dansk rap.