‘The Wrong Missy’: Sandler-produceret Netflix-hit er dumt og usjovt
Man siger om Netflix’ berygtede algoritmer, at de i fremtiden bliver så ’kloge’, at de vil kunne instruere og skrive indhold selv.
Det er nok en overdrivelse. Alligevel føles ‘The Wrong Missy’ som at tage et smugkig ind i den fremtid. Det er i hvert fald ikke så svært at få øje på formlen og datasættet, der ligger til grund. Forestil dig, at romcom-hittet ‘Forgetting Sarah Marshall’ og en vilkårlig Adam Sandler-produktion mødes på en lækker luksus-ø, forelsker sig, knalder og får et barn sammen. Voila, så har du den spritnye, Sandler-producerede ‘The Wrong Missy’ – en træt og skæv overdrevskomedie om umage kærlighed i et solbeskinnet gakkelakland.
Det hele starter med en date fra helvede. Hovedpersonen Tim (David Spade) er en helt almindelig, lidt halvtør kontortype. Hans date Melissa (Lauren Lapkus) er derimod vild og uhæmmet. Hun drikker som en sømand, sutter alkoholdråber ud af sit hår og råber pludselige provokationer efter store mænd med tatoveringer. Daten slutter brat, da en forfærdet Tim tager flugten ud ad et toiletvindue.
Noget tid senere møder han tilfældigt Melissas navnesøster og komplette modsætning. Melissa 2 (Molly Sims) er topmålet af perfekthed. Ikke alene er hun skønhedsdronning og heeeeelt ude af Tims liga. Hun er tilsyneladende ligeglad med den slags overfladiskheder og helt skudt i Tim, der deler hendes kærlighed til Phil Collins og danskvand med citrus. Der er amoriner i luften, og da vores hovedperson senere skal på en firmatur til Hawaii for at imponere chefen, nosser han sig sammen til at invitere skønhedsdronningen med. Men – åh-åh – minsandten om indbydelses-sms’en ikke havner hos den forkerte Melissa (Missy) i stedet!
Efter denne mildest talt forventelige forvikling følger en firmaferietur overfyldt med trætte vittigheder, fremført af en række genkendelige romcom-karakterer. Mød blandt andre den ivrige kollega-ven, hvis eneste motivation i livet er hovedpersonens kærlighedsliv. Hils også på Tims smukke eksforlovede (Sarah Chalke fra ‘Scrubs’, der ser passende livstræt ud i ‘The Wrong Missy’) og hendes nye kæreste: en karlsmart-agtig type med den uopfindsomme catchfrase ‘Vusj’.
Og sig da også lige hej til Tims overfladiske, onde chef og hans afdankede valg af en Hawaii-turistguide, der har mistet tre fingre i opgøret med en haj, gror kønshår med marijuana-hårcreme og rent faktisk stadig kan finde på at sige ting som: ‘Wazzzzup’.
Og ja, det er præcist lige så dumt, som det lyder. Men vi elsker det. Så meget, at filmen efter udgivelsen på den danske Netflix strøg direkte til tops på listen over indhold på streamingtjenesten, hvor den overtog tronen fra corona-favoritter som ‘Tiger King’ og ‘Too Hot To Handle’. Dermed vil jeg gerne frabede mig flere hellige beretninger om, hvor indadskuende og kloge, vi alle sammen er blevet under krisen, tak!
Men ret skal dog være ret. Filmens skabelonpræg til trods kan man stadig ane, at det nok alligevel ikke er en matematisk formel, der står bag. Det menneskelige anstrøg afslører sig især i det, på både godt og ondt, mærkværdige rollevalg.
Jeg forestiller mig for eksempel, at fremtidens supercomputere bliver så kloge, at de godt kan gennemskue, at David Spade nok ikke er det oplagte valg til en romcom-tøffelhelt. Godt nok har film- og seriehistorien tilvejebragt en del forvirrende data med flere ukarismatiske mænd, der af uransageligt årsager formår at charmere lækre, unge kvinder. Selv en misogyn, leverplettet Jack Nicholson (‘Det bli’r ikke bedre’) og en irriterende Ray Romano (‘Alle elsker Raymond’) er dog mere plausible førsteelskere end den tilsyneladende timing-forladte Spade.
Måske hans sol havde strålet lidt klarere, hvis den ikke var blevet overskygget af en skingrende sindssygt spillende Lauren Lapkus. Hendes vilde inkarnation af den gale Missy er så gakket, at den umuligt kan sættes på formel. Et par gange måtte jeg sågar spole (det kan man godt, det er jo Netflix!) et par sekunder tilbage for at svælge lidt i ‘Orange is the New Black’-skuespillerens kropskomik og lynhurtige grimasseskift. Hun balancerer på en hårfin grænse mellem plat og genialt.
Og bedst er det, når hun (ofte) mister balancen og falder hovedkulds fra klippeskrænter og ned i hardcore drukhuller.
Skæppeskøre Lapkus er sådan set grund nok til at se filmen. Men hvis du er på jagt efter en god feelgood-basker til lidt let fredagsunderholdning, er ‘The Wrong Missy’ i sidste ende the wrong choice. I stedet vil jeg – som en anden Netflix-algoritme – foreslå et oplagt alternativ:
Hvis du ønsker nogenlunde samme historie, bør du (gen)se den mere charmerende ‘Forgetting Sarah Marshall’, hvor joksene leveres bedre i mere afmålte doser, og hvor den romantiske kemi mellem det umage par rent faktisk…. eksisterer. Filmen ligger godt nok ikke på Netflix lige nu, men måske det er det også sundt med en lille pause fra de pokkers magtfulde algoritmer.
Kort sagt:
En herligt gakket Lauren Lapkus er eneste grund til at se endnu en formeltræt og Sandler-produceret Netflix-film, der er lige så dum, som den er usjov.