’Anelka: Misunderstood’: Netflix-dokumentar om kontroversiel fodboldstjerne er mistænkeligt biased
Visse fodboldspillere formår gennem mange års tro og ekstraordinær tjeneste at blive synonymer med en bestemt klub: Er det for eksempel muligt at sige Paolo Maldini uden også at sige A.C. Milan? Steven Gerrard uden Liverpool? Ryan Giggs uden Manchester United? Den slags spillere er fodboldens loyalister. Omvendt findes også nomaderne, som er spillere, der gennem deres karriere når at repræsentere et væld af klubber og altid synes at være på vej videre til den næste destination.
Sådan en spiller var Nicolas Anelka, der fra slutningen af 1990’erne og frem til starten af 2010’erne var Frankrigs ubestridte enfant terrible. På sine gode dage en verdensklasseangriber, der med sin katteagtige styrke og smidighed – som trænerlegenden Arsène Wenger beskriver det – kunne være ustoppelig, men som aldrig fik forløst sit fulde potentiale.
For hvorfor rendte Anelka, der startede den professionelle tilværelse som lyn og torden i PSG og Arsenal – kulminerende med et rekordstort skifte til Real Madrid – i sin bedste alder rundt i Manchester City (der dengang ikke var en europæisk topklub), Fenerbahçe og Bolton?
Et svar er, at talentet i sidste ende ikke rakte til mere. Et andet svar er, at Anelka gjorde det svært for sig selv (og andre) ved at være lidt af en udfordring at arbejde sammen med. Det sidste svar har været dominerende for mandens eftermæle, der i høj grad er præget af de mange kontroverser, han i sin karriere var involveret i, hvor bortvisningen fra det franske landshold under VM i 2010 nok står tilbage som den betydeligste.
Denne misere sammen med de mange andre nævneværdige episoder fra Anelkas begivenhedsrige karriere gennemgås i Netflix-dokumentaren ’Anelka: Misunderstod’, der, som titlen antyder, ønsker at fortælle en anden historie om Anelka end den, vi kender.
Det sker først og fremmest ved at give ordet til hovedpersonen selv foruden interviews med en hel kavalkade af store kanoner inden for fransk fodbold: Thierry Henry, Patrick Vieira, Robert Pires med flere – og desuden skolekammeraten og skuespilleren Omar Sy (’De urørlige’).
Her får man utvivlsomt et nuancerende indblik i personligheden Anelka, der allerede i PSG som blot 17-årig demonstrerede sin ualmindeligt veludviklede evne til at sige fra: Hvor de fleste teenagere i fransk fodbolds største klub nok ville se tingene an, valgte Anelka, da han var utilfreds med mængden af spilletid, at søge nye græsgange.
Denne tendens blev kendetegnende, for blev Anelka utilfreds med noget (hvilket han ofte gjorde), var han kompromisløs i sin reaktion – og således ofte på kollisionskurs. Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at han kunne træde ved siden af, som da han i protest nægtede at træne i Real Madrid, men det klare mønster i filmen er, at Anelka er den forurettede – som når han slutter sin Real Madrid-anekdote med at fastslå, at skiftet aldrig blev en succes, eftersom alle – klubben, spillerne, pressen – var imod ham fra starten.
’Anelka: Misunderstood’ lider generelt under at være en ukritisk mikrofonholder for hovedpersonen og hans sympatisører, der altid får det sidste ord. Dermed ikke sagt, at den etablerede fortælling om Anelka ikke har savnet nuancer, men filmens markante bias giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det nu også er et meget mere validt billede, der tegnes her. Det er i hvert fald mistænkeligt, hvor ofte Anelka ifølge ham selv er blevet misforstået.
Hvor instruktør Franck Nataf altså kan kritiseres for sin journalistiske metode, er der heller ikke meget godt at sige om filmens æstetiske side, hvor den dominerende symbolvirksomhed består i at mytologisere Anelka, der i visse sekvenser filmes majestætisk fra neden eller vandrer alene omkring i ørkenen som den beundringsværdige ener, der altid er gået egne veje.
Også her viser filmen sin hovedpersons eget, ideelle spejlbillede.
Kort sagt:
Netflix-dokumentaren ’Anelka: Misunderstood’ ønsker at nuancere fortællingen om fransk fodbolds store problembarn Nicolas Anelka – det bliver dog mistænkeligt, hvor ukritisk den tilgår sin hovedperson.