Those Dancing Days

Kig ikke til Sveriges seneste pop-topskud for lyrisk forkælelse eller filosofiske åbenbaringer. Tværtimod. Teenage-kvintetten er tåkrummende banal på specielt ‘Tasty Boy’, hvor forsangerinden Linnea Jönsson blandt andet synger »you remind me of a banana-nanana split«. Men hey, det er pop, who cares? Det er melodierne og lyden, det handler om. Og her har de fem piger straks meget mere at byde på.

‘Hitten’ og ‘Those Dancing Days’ er noget nær det mest forfriskende pop, jeg længe har hørt. Forfriskende fordi det blander den fornødne naivitet og umiddelbarhed med Hammond-orgel og Jönssons følsomt soulede røst. Det skaber et magisk mix, der trækker flere tråde til 60’ernes power- og girlpop. At pigerne, og specielt trommeslager Cissi Efraimsson, så også forstår at smede afvekslende kompositioner sammen gør selvfølgelig kun det hele mere interessant, og det synes absolut fortjent, at bandet har haft vind i sejlende i deres popelskende hjemland.

I dag tager det dog ikke mere end en eller to gode sange for at skabe sig et navn. Derfor skal det også blive interessant at følge svenskerne i deres færd mod det forventede debutalbum i 2008, for mens de to ovennævnte sange mere end imponerer, så er ‘Tasty Boy’ et reelt fejlskud, mens ‘Disc-Hoe’ og ‘1.000 Words’ blot fungerer.

Those Dancing Days bør dog klart samle krudtet omkring Jönssons bæredygtige vokal og så arbejde med de kække temposkift og varierede kompositioner.