Hvem havde lige set det samarbejde komme? Ikke os i hvert fald.
Lukas Graham har ikke blot haft Danmark i deres hule hånd de seneste år, de har også opnået exceptionelt stor succes i USA med singlen ‘7 Years’ som hovedårsag til mange af bandet milepæle.
Nu lader det til, at Lukas Forchhammer og vennerne igen sigter efter markedet på den anden side af Atlanten, for de har nemlig slået sig sammen med den amerikanske rapper G-Eazy på den nye, gospelklingende single’ Share That Love’.
Lukas Graham har delt følgende besked på Facebook:
»Jeg er vokset op et sted, hvor man deler hvad man har. Det sted hedder Christiania. Samfundet fungerer ud fra, at ingen ejer deres hus, og at du kan gøre, hvad du vil, så længe du ikke forhindrer andre i at gøre, hvad de vil. Det er noget af det, jeg har forsøgt at indfange i min nye sang, ‘Share That Love’, og når jeg lytter til den, mindes jeg, hvordan Christiania har stået sammen – også i de udfordringer, der har været ved at bo i et samfund, bygget op som Christiania. I disse urolige tider, vi befinder os i lige nu, er det vigtigere end nogensinde før at dele, det vi har, især kærlighed. Gi’ den op for G-Eazy som deler budskabet med mig på ‘Share That Love’«.